tirsdag den 31. januar 2012

Strikkeklub

Hver tirsdag er der strikkeklub på skolen. Damer, kvinder, piger fra bygden mødes med hver deres håndarbejde og hygger sig sammen et par timer.
De fleste strikker sokker, hjemmesko eller huer. Der er også nogen, der syr med perler eller hækler.
Dem, der har rejst over Island nogen gange har noget fantastisk lækkert uldgarn, som bliver til flotte trøjer.
Jeg sidder med mit danish design og tynde pinde og glæder mig til at få fingrene i noget kraftigt garn til tykke pinde......for nøj, hvor går det hurtigt!
Efterhånden er der flere der har fået blod på tanden til lidt mere avanceret modeller så jeg har travlt med at guide dem gennem opskrifterne. Måske skulle jeg overveje at slå mig ned som strikkekonsulent på Østgrønland?
I aften var vi ikke så mange, de fleste valgte at blive hjemme, måske pga stormen, der stadig raser....... Men hyggeligt var det.

1 kommentar:

  1. Nej, hvor lyder det hyggeligt. Det er så godt at samles med andre omkring en fælles interesse. Så har man et godt udgangspunkt for at lære hinanden bedre at kende - på tværs af sprogbarrierer. Er selv involveret i en strikkecafé, som starter op her i Årup snart - hver anden onsdag aften i galleriet under biblioteket. Håber det bliver en succes.

    SvarSlet