søndag den 1. januar 2012

Lavt gear

1. jan er sidste dag i lavt gear. Vi er alle kommet der ned: Niels spiller PS med Enos, mens Panter-Bodil laver rede til sin unge i sofaen. Frida skyper med veninden i Dk, hun fortæller måske om dansemikken, der varede til den lyse morgen. Og husk her at morgenlyset kommer omkring kl 9. Jeg har læst gamle sektioner fra Politiken om bøger. Avissektionerne har jeg arvet fra en kollega. Der er mange gode bøger, der skal læses i fremtiden! Thomas nyder sin hjemmerøgede laks, med wasabi, ris og soya. Vi fik nemlig ikke sushi i går, som vi plejer. I stedet spiste vi grønlandske pillerejer med hjemmerørt mayonaise. Vi havde besøg af bygdens sygeplejeassistent og det var en rigtig hyggelig aften. Vi spillede Cranium og sluttede af med masser at fyrværkeri og hjemmelavet champange: en god hvidvin fik en tur i sodavandsmaskinen! Forresten hedder det jo fyrmærkeri, mener Bodil. Det kan jo mærkes i ørene!
Godt nytår til alle.......

1 kommentar:

  1. Den med "Fyrmærkeri" har hun arvet fra Karoline :-)

    SvarSlet