mandag den 26. september 2011

Misundelse er en god ting

Sidder og savler over beretninger fra Strikkefestivalen på Fanø. Den må jeg med på om....4 år!


Faldt over denne nye bog fra Annette Danielsen  "Hattedamer":






Det ser ud til at være en musthave her i Kulusuk, alle huer, der kan varme ørene kan bruges!


Nu har i et hint om hvad jeg ønsker mig i julegave!


Er ellers komme rigtig langt med Fridas Vinter i Tokyo og glæder mig til at blive færdig så jeg kan komme i gang med dette her:


Forresten!

Vi får besøg fra DK d. 12. Glæde os SÅ meget!

3 voksne og 1 barn 23.000 kr tur-retur, det er da ikke så galt?

mandag den 19. september 2011

Tai

I et par uger har vi haft en japansk sushikok boende. Thomas mødte ham på havnen hvor han havde tænkt sig at sove på bænken........så istedet har han sovet på vores sofa, imod at sørge for opvask og madlavning...god deal.
Han rejser verden rundt for at smage og spise specialiteter, så han passer jo som fod i hose her hos os!
Han har været på hvaljagt med flere fangere og hjulpet Thomas med båd og garn.
Han har smagt det ene og det andet, men har også selv stået for mange spændende måltider med udgangspunkt i friske råvarer her fra Kulusuk.
Tai er meget glad for vores riskoger....han har aldrig prøvet at koge ris uden!
Og vi har lært at i Japan spiser man primært runde ris, det vi kender som grødris og disse egner sig glimrende til sushiris


Al afskåret fisk, ben og skin laver han til den lækreste dybstegte snack...intet gå til spilde.

Gunkan-sushi med frisk ørredrogn
Thomas kan ikke lade sådan en chance passere og arrangere straks at 9. 10. klassen får lov at opleve Tai som gæstelærer:

Artikel fra Sermitsiaq 19. sept 2011



Stolte elever og deres lærer, Thomas fik japansk på skemaet. Til venstre sushi-kokken, Taiju Onuma, som det nok kan betale sig at tage godt imod. Foto: Lars-Peter Sterling

Grønlandsk laks på japansk

Elever i Kulusuk forvandlede nyfanget laks til sushi i hjemkundskab 
En japansk sushi-kok kom tilfældigt gennem Kulusuk i sidste uge, skriver Lars-Peter Sterling, skoleinspektør.
Taiju Onuma blev straks hyret af 9/10. klasse til et par timer i hjemkundskab med sushi på programmet.
Helt tilfældigt var en nyfanget laks på seks kilo til rådighed, og så blev der er ellers filetteret, skåret og kogt ris og rullet i tangplader.
Endelig blev herlighederne fortæret med spisepinde af elever, lærere og tilfældige gæster.



Pølsepakkit

Flere gange om ugen kommer 8. kl i skole ekstra tidligt, så de kan bage pølsepakker til kiosken. Det er dem, der står for kiosken i år, hvor de tjener penge til deres studierejse i 9. kl.
Pølsepakkerne er en stor succes og går som varmt brød hver gang.
Jeg har et par gange købt en til Bodil, hvis hun skulle vente på os andre, på skolen, om eftermiddagen. 
Siden har hun efterlyst dem dagligt, så i dag gik vi i butikken og købte pølser, for derefter at bage pølsepakker til hendes madpakke.




Her er opskriften til 30 stk:

1 l vand
2 poser tørgær
2 dl olie
4 tsk salt
4 tsk sukker 3 l mel

Rulles ud og pakkes om pølserne
Bages ved 200 grader i ca. 25 min

tirsdag den 13. september 2011

Smukke sensommerfarver

I lørdags var det skolens motionsdag. 
Vi vandrede 10 km afbrudt af forskellige konkurrencer på vejen. 
Alle 60 børnene klarede turen i fin stil. 
Også Bodil, som jo måtte med da børnehaven jo var lukket og resten af familien skulle deltage.


Skolen årlige bærplukkedag i sidste weekend blev aflyst pga mangel på bær i år. Men da vi var en times vandring fra skolen var der sort af stortebær, næste så store som kirsebær

De mange bær gjorde at det var ekstra svært og langsommeligt at få bagtroppen med.....børnene begejstring for bærene er som når danske børn bliver sluppet løs i en jordbærmark!

Farverne er helt fantastiske

Bodil tager sig et lille hvil

Jer, der læser med på min blog må meget gerne kommentere og stille spørgsmål......så er det nemmere for mig at vide hvad i synes kunne være spændende at læse om.
Glæder mig til at høre fra jer

Sofie

Så kom den!

Så er den her....laksen! 

Som sagt har Thomas ventet på den længe......

Båden er købt

Garnene er købt og klargjort

Han har udspurgt alt og alle om fangststederne

Og endelig i dag fik han 10 kg laks af George for xx kr!



Her hvor Bodil bliver brugt som målestok, vil jeg godt lige gøre opmærksom på at hun er vokser omk. 10 cm siden vi forlod DK!

10 kg frisk laks!

torsdag den 8. september 2011

Udsigt og indsigt

En søndag formiddag lånte Thomas skolens ATV og tog Bodil og jeg med til den nedlagte DYE 4. Derfra var der en fantastisk udsigt og herfra så vi det åbne hav uden isflager.


Læs evt. mere om stedets historie her:

Når vandet er blankt, kan man se disse stjerner ved havnen. Hvad tror du det er?


Det er såmænd "hundefoderkøleskabet" med døde sæler. Her er til ca. 7 ugers hundefoder til et spand på omkring 8-9 hunde.

Hundemor har lige fået 5 hvalpe, så hun skal forkæles lidt:


Værsågod...et spækhuggerhoved, næsten lige så stort som det Thomas har købt!

Efter mange døgns røgning blev det endelig til lækkert koldrøget laks. Myten om at det er dårligt at røge i regnvejr er sand. Det startede med at regne den dag Thomas startede røgningen og han måtte røge i 3 - 4 døgn!


Men de blev overraskende gode på trods af alder og regnvejr


Jeg sidder og studerer vores nye telefonbog...... numrene for Kulusuk fylder 1½ spalte! Hvoraf halvdelen er offentlige inst. tlf.nr og 1/4 er fraflyttede lærer (læs 3)! 
Hvis nogen af jer har en gammel fastnettelefon tilovers, vil vi gerne arve den! (Helst en til vægophæng)

Søndag formiddag fordrives med et spil Cranium. Som i kan se har vi spist grapefrugt. Det var det eneste "frugtoggrønt" der var i butikken den første måned. Heldigvis bliver de ikke for gamle lige med det samme.



Fandt ud af det med billedteksterne.......men nu kan jeg ikke få linksene til at fungere.....hvorfor?

Da vi flyttede ind

Weekenden før vi rejste herop fik vi beskeden om at vores hus endnu ikke var indflytningsklart. Som sagt blev vi indlogeret på hotellet, men var meget nysgerrige for at se hvordan vores nye hejm så ud, så vi gik ind til bygden for at se vores kommenede hjem. Udefra så det lille, men godt og solidt ud. Huset var ikke længere beboet, men den forrige beboers ting stod stadig i huset, så da vi kom ind fik vi lidt af et chok......huset virkede utroligt lille og meget røget!
Der gik det meste af to uger og hver dag spurgte vi til hvornår vi kunne flytte ind, men som sagt hang det på at der ingen tomme containere var.......
Endelig kom bygdeskibet med tomme containere og vi anede at vi snart kunne flytte ind.....
Men huset skulle jo også males indvendig.......der var ingen maling og heller ingen maler i byen, så vi måtte vente på at Tasiilaq sendte noget over.
I midlertid var vi på kursus i Tasiilaq i et par dage og Thomas besøgte teknisk forvaltning for at spørge om han evt. kunne få noget maling, så ville han selv male. Det kunne godt lade sig gøre og de lovede at sende noget maling over snarest.

Da vi kom hjem fra kurset var flyttefolkene ved at tømme huset. Tomt virkede huset straks større og den værste røglugt var forsvundet med tingene. Vi var meget opsatte på at flytte ind, da vi var startet på arbejdet, have 3 kvarters gang hver vej og savnede at have vores egne ting omkring os.
Malingen var ikke kommet, men flyttefolkene der skulle pakke vores containere ud var jo i byen nu, så vi besluttede at droppe malingen, en rengøring måtte kunne gøre det. 
Fredag startede flyttefolkene tidligt, rengøringsfolkene var knap så hurtige, så da vi havde forberedt og planlagt første skoledag, gik vi "hjem" for at pakke ud........
Fridas kommende værelse
Fridas kommende værelse
Stuen
Stuen
Thomas startede i køkkenet
Thomas startede i køkkenet
Køkkenet
Køkkenet
Stuen
Stuen
Stuen
Stuen
Repos
Repos
Repos
Repos


Vi havde 8 "små" containere med og vores 6 km2 udhus var også fyldt fra gulv til loft. Det virkede totalt uoverskueligt.....over jeg var overbevist om at vi måtte forære/sælge de fleste af vores ejendele for selv at kunne være i huset.
Men efter et par dybe indåndninger gik vi igang.......vi kunne overnatte på hotellet indtil vi havde pakket så meget ud at vi kunne bo i huset.

Sofahjørnet på hotellet
Sofahjørnet på hotellet


Lørdag kom vores kollega Natalie og hjalp til og vi inviterede hende med på hotellet til aftensmad efter en laaaang flyttedag.
Vi fik en stor overraskelse: Der blev serveret en treretters menu: Hummerbisque, oksefilet og petit fours! I stedet for dentil tider nogel mystisk sammensatte buffet, hvor der altid var ris som tilbehør til hvadsomhelst.

Thomas slår mave ovenpå en hård dag, en lækker middag og et par glas rødvin

Thomas slår mave ovenpå en hård dag, en lækker middag og et par glas rødvin



Tilføj billedtekst
Som sagt så det fuldstændig uoverskueligt ud fra starten, men da vi begyndte at hænge reolerne op så der blev gulvplads hjalp det på det.
Sofaen er samlet og en dvd fundet!
Sofaen er samlet og en dvd fundet!
Noget af al det pap vores ting var pakket ind  i
Noget af al det pap vores ting var pakket ind  i


Er der nogen der kan sige hvorfor billedteksten ikke bliver udgivet på indlæggene? Når jeg har skrevet en billedtekst kan jeg se den på indlægget, men hvis det skal være synligt efter det er udgivet må jeg først copypaste og centrer det til hvert billede!

søndag den 4. september 2011

Når det hele går i fisk

Som alle ved, er det Thomas store drøm at få masser af laks til rådighed, så han kan afprøve koldrøgning. Det har knebet indtil videre, og hver gang han efterlyste dem, var svaret: "Sidste år var der rigtig mange laks, men i år kan vi ikke komme ud og fange dem pga isen." Så endelig var der nogen der forstod budskabet, eller også forbarmede de sig og tog nogle kæmpe krabater fra sidste år op af fryseren. Da fiskene var tøet op gik Thomas og Bodil igang:








Thomas har fået den fineste røgovn med fra danishoutdoor.dk, men han havde glemt krogene!



Laksesiderne hænger til tørre i vores vindfang


Så strejkede vores nyindkøbte kamera igen.....så der er desværre ikke flere billeder af processen i denne omgang, men håber den gentages nogle gange i løbet af de næste par måneder, da isen nu er væk og laksegarnene er indkøbt.

Til frokost stod den på stegte fjeldørreder

Bodil elsker af ae fiskene..."de er så dejligt bløde"


Næste dag kom der nogle børn forbi for at sælge en posefuld for deres forældre og Thomas slog til med det samme. Man skal lade være med at tænke på hvad pengene bliver brugt til........og de var meget flotte, noget større end dem vi fik til frokost.

 

De skulle smages og derfor blev de "vendt i mel og stegt i margarine" som  Peddersen og Findus gør.



Der var mange så Niels fik chancen for at blive oplært i fiskerenseriet kunstart! Et område der indtil videre klares at hankønnene i familien! Måske Bodil også bliver oplært en dag? Det er i al fald al for sent for mig at lære det.......


11 flotte ørreder og 200 g rogn!