søndag den 26. februar 2012

Isbjørnealarm epilog

Jeg fik aldrig fortalt hvad der siden skete med isbjørnejagten tidligere på ugen:

Fangerne fandt sporene og fulgte dem til bjørnens hule.

Hulen lå højt oppe af en meget stejl sneskråning hvor de måtte hugge trin i den meget hårde sne, med en istuk.

Oppe ved hulen skovlede og huggede de hullet frit for at kunne se om den var derinde.
Imens stod nogle klar med riflen uden- og nedenfor hulen.
Men isbjørnen er ikke agressiv når den er i sin hule og denne her var heller ikke særlig villig til at komme ud.
Selv da de smed en brændende handske ind til den kom den ikke frem.
Det endte med at de skød den i hulen for så at trække den ud bagefter.

Jeg er blevet fortalt at fangerne i gamle dage, inden man havde geværer, sendte en fanger ind i hulen for at få bjørnen ud, hvorefter den blev harpuneret!

Hvem mon meldte sig frivilligt?


Rypejagt 1

Rypejagtlandskab!


Rypen er en hønsefugl. Den lever i dette golde snelandskab. Hvordan er næsten ufatteligt.
Den er den eneste fugl udover ravnen og snespurven, der overvintre her.




Kan du få øje på den?


Her er den lidt tættere på! 
Den er ikke særlig snu, så hovedet stikker op og afslører den.



Thomas fortæller om hvordan han skød efter en lille flok på tre. Ramte den ene mens de to andre blev siddende ved siden af, så han næsten kunne dunke dem i hovedet med skistaven,da han ville samle den ramte op!







Den glade jæger har bragt byttet hjem!

Til kolde fødder og hænder

I onsdags kom der en pakke.

Den var fra min kære faster Karen. Hun har strikker vanter og sokker til os.

Sokkerne er taget i brug inden jeg nåede at fotografere dem, med jeg synes lige i skal se de flotte vanter.

De små passer til Bodil, og det er hel speciel type vanter: 1. gang man stikker fingrene i dem, får du slik i hånden! Den slags nogle vanter har Bodil aldrig haft før ;-)

I efteråret købte jeg noget lækkert groft grønlandsk uldgarn, som jeg havde planer om skulle blive til votter som dem, faster Karen  har strikket til os, men jeg har ikke kunne finde en god opskrift.

Så nu har jeg spurgt hende om hun vil sende mig opskriften.




I strikkeklubben, som jeg har fortalt om, er der mulighed for at købe garn fra et lille lager.
Tror det er bygdens ældreklub, der står for organiseringen.

Sidst jeg var der, blev jeg fristet af noget lækkert ragsokkegarn fra Hjertegarn.

Både fordi det var i nogle flotte klassiske farver, men især fordi det havde en tykkelse, så jeg endelig kunne bruge tykkere pinde end de evindelige 2.5 til sokkestrikning.




Jeg må indrømme, at jeg er ved at gå fuldstændig kold i at strikke med tynde pinde, hvilket jeg ellers altid har sværget til. Så nu må jeg på jagt i mit garnlager og opskrifter efter et projekt på pind 4.5 eller derover. Og så må alle mine "tynde" projekter ligge lidt i dvale til lysten kommer igen.





116

tirsdag den 21. februar 2012

Blokade

Ved ikke om nyheden er nået så langt syd på? Men vi er desværre endt i en værre hvepserede!
Med udsigt til væsenlig forringede arbejdsvilkår og løn.
Var ikke lige det vi havde forestillet os da vi søgte herop for at være med til at gøre en forskel.....

http://www.fsl.dk/aktuelt/nyheder-debat/2012/2/blokade-danske-laerere-maa-ikke-soege-job-paa-folkeskoler-i-groenland/

Hvis du ser ovennævnte artikel kan jeg fortælle at det røde hus bag det blå i midten er vores!

http://folkeskolen.dk/507964/blokade-danske-laerere-maa-ikke-soege-job-i-groenland

http://folkeskolen.dk/507380/groenlands-laerere-varsler-konflikt-

Læsning

Siden jeg lærte at læse har jeg været en bogsluger.
Har altid haft mindst en bog på natbordet og ligegyldigt hvor jeg har boet har jeg været en flittig gæst på det lokale bibliotek.

Her i Kulusuk har vi også et lille bygdebibliotek, hvor der nogle hyldemeter danske bøger. Det er mest litteratur fra 70erne og 80erne der er mulighed for at genlæse.
Så jeg må med skam meddele at det sidste halve år har været meget magert mht gode læseoplevelser.

Dog var jeg så heldig at få to gode nye bøger i julegave.
Den ene var Undskyldningen af Hanne Vibeke Holst. Den slugte jeg i juleferien, og det var en rigtig god bog.
Den anden jeg fik var Niceville af Kathryn Stockett. Den har jeg sparet lidt på og kun tilladt mig at læse et kapitel af gange, så den kunne vare rigtig længe.
Er lige blevet færdig med og har den der dejligt og lidt sørgmodige fornemmelse jeg får når en rigtig god bog er slut.
Den handler om en ung hvid kvinde i 60ernes Mississippi, der sætter sig for at interviewe og beskrive de sorte tjenestepigers oplevelser i de hvides hjem. En gribende bog, der flot fortæller om modet og konsekvenserne, der skulle til for at ændre en uretfærdig verden.

Ud over de to gode læseoplevser, får jeg jævnligt gamle 'Bøger' avissektion fra Politiken, som min kollega får tilsendt af bekendte i Danmark.
For mig er det lidt som at kigge i et julekatalog med legetøj. Alle de spændende bøger jeg kunne tænke mig at læse når jeg får mulighed for at få fat i bøgerne!

Indtil videre er listen så lang:

Byen og øen af Benn Q. Holm

De ufuldkomne af Tom Rachman

Genfærd af Jo Næsbø

Mit liv som mundlam af Maise Njord

Brobyggerne af Jan Guillou

Ensomme hjertets klub af Lotte og Søren Hammer

Flimmer af Anne og Even Holt

Min kamp af Karl Ove Knausgård

Den røde grevinde af Yvonne Hirdman

Hviskeleg af Arne Dahl

Dette burde skrives i nutid af Helle Helle

Et eventyr af Jonas T Bengtson

Manden bag helten af Niels Barfoed

Zornig - vrede er mit mellemnavn af Lisbeth Zornig Andersen

Fader vor af Morten Sabroe

Hvis nogen af jer har haft nogle gode læseoplevelser vil jeg gerne høre om dem, så jeg kan lade mig inspirere og glæde mig..........


119


mandag den 20. februar 2012

Vinterferie.......

Ja lyder det ikke lidt sjovt at vi holder vinterferie her i Kulusuk?

Men det gør vi altså, en hel uge.

Det er, så vidt jeg kan forstå, lidt usædvanligt på disse breddegrader. Men måske kan det lade sig gøre fordi vi havde så kort en juleferie?

Nogle kollegaer er taget afsted til Island, men vi bliver her. Vi har jo besøg af Maja, og det er ganske hyggeligt, især for Frida.
De har indtil videre været mest 'nataktive' så det er ikke meget os andre i familien har mærket til dem. Men i morgen skal de afsted på hundeslædetur allerede kl 11,så de skal 'tidligt' op!

Thomas har været afsted på rypejagt flere gange de sidste par dage.

Med resultat!

Det viser jeg nogle billeder af når jeg har fået fikset min pc'er igen.
Den satte jeg tilrådighed da Frida og hendes klasse skulle fremlægge projekt i fredags, men desværre blev der pillet ved indstillingerne så jeg nu ikke kan se skærmenbilledet på selve pc'en, men kun når det er tilsluttet en projektor.......æv!

De senest dage har vi haft et herligt vejr med høj solskin, klar himmel og klingende frost.

Det har betydet flere ski- og vandreture for mig og Thomas har meget travlt i sin skiskole.....allerede kl 8 banker de første børn på døren og spørger: 'Ski ski ski?'

Hele dagen er der gang i skiene på bakken lige uden for vores vinduer, så ind imellem kan Thomas tage en pause indendøre, mens han holde øje med eleverne, der har meget travlt med at gå op ad bakken og suse ned på skiene.

I dag lykkedes det endeligt at reperere et par, der passer til Niels så nu kan han også være med.

Udvalget af ski og støvler er stort, men dog noget begrænset i str. 43!
Ikke mange fødder her i bygden når op i de størrelser!



120

søndag den 19. februar 2012

Isbjørnealarm

I går var jeg ovre på skolen for at reperere Bodils triptrapstol.
Egentlig er det Fridas dåbsgave, så den har efterhånden nogle år på bagen, og var blevet løs, i de få limninger den har.
Jeg har skilt den ad og forsøgt at lime den igen. Dog var det lidt svært at sætte den i spænd, med de underlig vinkler sådan en stol nu har.....
Vi må se om det holder?

Da det var gjort og jeg skulle hjem mødt jeg Thomas, der havde skiskole.
Der var en vældig leben i bygden og Thomas kunne fortælle at der var set isbjørn udenfor bygden, inde på øen.
Der hvor Thomas havde været på ski to gange i løbet af dagen!

Alle havde meget travlt og aldrig har jeg set slæderne blive rigget til så hurtigt!
Hundene er efterhånden i rigtig god form og flere slæder var oppe på 15 hunde, så i kan tro det går hurtigt når de først for lov til at løbe.

Mindst 4 slæder kom drønene + en ATV og de fangere, der ikke har hunde, løb afsted......så bjørnen var ikke langt væk.

Jeg ved endnu ikke om isbjørnene blev fanget, men det var sjovt at se hvor meget liv og travlhed sådan en alarm kan give.
Ellers er der ikke meget der kan få nogen her i bygden til at skynde sig.






122

tirsdag den 14. februar 2012

Liv

Ja jeg er her stadig.....

Selvom der har været lidt stille på bloggen den sidste uge.
Hvorfor er lidt svært at sige, men der har været nok at se til.

I morgen får vi besøg af Maja fra DK, håber vejret holder hvad udsigten lover. I aften er det snestorm, men i morgen loves der klart og stille vejr og det er jo en forudsætning for at flyet fra Island kan lande.

I aften har vi taget afsked med Kirsten, hende kommer vi alle til at savne meget.
Ikke mindst mig, der mister en god skimakker.
Skiene fik vi ellers rørt i sidste uge, så meget at vi, da vi var afsted lørdag for fjerde dag i træk, var noget matte i koderne.

Vender stærkt tilbage med nogle billeder i morgen!


127

mandag den 6. februar 2012

Lavineleg

Hvordan klinger det i dit øre?
Sjovt eller farligt?

Thomas, Bodil og jeg var i lørdagssolen gået op for at drikke eftermiddagskaffe på bygdens top. Derfra kunne vi se over på det stor fjeld hvor det er godt at stå på snowboard ol.
Med al den sne der er faldet var der kommet en kæmpe snefane. Vi kunne se nogle børn på vej op på toppen, og snart kunne vi også følge med i hvordan de fik sneen til at løsne sig i store flager. Flere gange kunne vi se hvordan børnene røg med ned. Det så rigtig sjovt, men ikke helt ufarligt ud.






Thomas gik derover for at se om alle var ok, og for at tage nogle billeder.
Niels var blandt børnene. Han kunne fortælle at de havde set en polarræv og var fulgt efter den, og så var de endt på toppen. Her var de begyndt at hoppe for at få sneen til at falde.
Han havde været med i et af de store fald. Det havde meget vild og han rystede stadig lidt, da det nok var gået op for ham at det ikke havde helt ufarligt. Hans hue forsvandt i falde...og blev ikke fundet.

Thomas fik ungerne med til en snefane der ikke var så farlig:


















Søndagsmiddag


Sådan kan en søndagsmiddag se ud:

Stegt fjeldørred med pommes, dampet majsblanding, syltede sortebør og mayo!


Sne sne sne


Billederne er fra sidste uge hvor det stormede og sneede hver dag!

Jeg er på vej ind til vores fryser, for at hente det vi skal spise til aftensmad.......







Læg også her mærke til vores udvendige gardiner :-)

Krøller eller ej......


Når Bodil har været i bad vil hun gerne have mange fletninger. Dem sover hun med og næste morgen pille hun alle fletningerne ug og så har hun de fineste "krøller"!




Dem kan hun så "forskrække" de andre i børnehaven med!

Gardiner




Når det flere dage i træk har været stormvejr med masser af sne og slud får vi "udvendige gardiner"!
Så længe vinduerne i læsiden er fri gør det ikke så meget. Så kan vi stadig følge stormen udvikling og se hvordan Mugus hunde klare det.





Men i aftes var der atter en storm henover Kulusuk, denne gang en af de kraftigere, så da var alle vinduerne sat til af slud udefra. Ingen steder kunne vi se ud. Så vi gik i seng satte ørepropperne godt ind i ørene og faldt i søvn til den slags vuggen det giver når huset give sig på alle leder og kanter.
Iflg. vejrudsigten både hos DMI og YR.no skulle stormen vare til mandag middag, så vi forestillede os endnu en skolelukning.




Da vækkeuret ringede var det helt stille.......stormen var ovre og vi skulle alle ud af fjerene! 
Og senere ud af døren.......den sad fast! Thomas måtte kravle ud af vinduet for at grave den fri


Frida var hos en ven, hvor hun måtte overnatte, da det ikke var forsvarligt at gå hjem i stormen.

lørdag den 4. februar 2012

Alarm

I går aftes mens vi sad og spiste aftensmad lød bygdens sirene pludselig.
Vi kender lyden, for den bliver afprøvet hver onsdag kl 12.
Men hvad skulle vi gøre nu hvor det var fredag aften?
Der var måske ildebrand?
Frida kunne senere fortælle at det var pga en eftersøgning, brandmændene blev indkaldt med sirenen.
En person var meldt savnet.
Der var gået 3-4 timer siden han sidst var set. Han var ikke herfra,så man frygtede han var faret vild i stormen. Han var fanger, så man håbede på at han havde haft kræfter og overblik nok til at have nået at grave sig ned i sneen så han kunne holde varmen.
Nogle timer senere blev han fundet, men desværre for sent......

torsdag den 2. februar 2012

Vejrfast

Ved i hvad vejrfast betyder?

I går var skolen lukket pga storm, i dag nåede alle hjem inden storme igen gik igang!
Men Thomas og jeg skulle lige have lærermøde inden vi kunne gå hjem. Hjemturen på de ca. 200 m overbeviste mig om rygtet om at man kunne fare vild inde i denne lille bygd, var sandt!
Heldigvis var Thomas med, så jeg kunne gå i læ bag ham.
Siger jer at sne gør ondt i ansigtet når vindstyrken er omkring de 40 m/sek!

Nu er vi så vejrfaste igen.....
Vi laver mad, bager, gør rent, forbereder undervisning, ser film og meget mere.
Heldigvis kan jeg også spille Wordfeud og følge med i Bigbrother!