søndag den 26. februar 2012

Isbjørnealarm epilog

Jeg fik aldrig fortalt hvad der siden skete med isbjørnejagten tidligere på ugen:

Fangerne fandt sporene og fulgte dem til bjørnens hule.

Hulen lå højt oppe af en meget stejl sneskråning hvor de måtte hugge trin i den meget hårde sne, med en istuk.

Oppe ved hulen skovlede og huggede de hullet frit for at kunne se om den var derinde.
Imens stod nogle klar med riflen uden- og nedenfor hulen.
Men isbjørnen er ikke agressiv når den er i sin hule og denne her var heller ikke særlig villig til at komme ud.
Selv da de smed en brændende handske ind til den kom den ikke frem.
Det endte med at de skød den i hulen for så at trække den ud bagefter.

Jeg er blevet fortalt at fangerne i gamle dage, inden man havde geværer, sendte en fanger ind i hulen for at få bjørnen ud, hvorefter den blev harpuneret!

Hvem mon meldte sig frivilligt?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar