søndag den 18. marts 2012

Vejrmelding fra Kulusuk!

I går var vi på en lang travetur på isen. Egentlig var målet gletcheren, men halvvejs derude insisterede børnene på at vi drejede af og gik i lufthavnen!
Her var der liv og glade dage. Fik hilst på gode bekendte fra Tasiilaq.
Vejret var fantastisk, vi fik alle sol på kinderne og Niels skød en fin rype på et lille skær ude i isen.

I dag har vi så storm igenigen, og det ser desværre ud til at den varer den næste uges tid.....
Hvor var set godt vi kom afsted i går!

torsdag den 8. marts 2012

Fridas tæppe

Vinterferien bød på dejligt vejr og samvær med familien.

Der blev også tid til mange tanker og imens fik jeg motivation til at afslutte mit allerførste hækleprojekt!

Efter at have "blokket" det efter alle kunstens regler med Thomas gode fiskesnøre blev det også forholdsvis rektangulært.




Jeg har for længe siden lovet at Frida måtte få det med på efterskolen til sommer.




Dagen efter det var færdigt og fotograferet blev beslutningen om Fridas returnering taget.
Da hun skulle pakke kufferten prioriterede hun dette som en del af de sparsomme kilo hun måtte medbringe til Danmark.

I går rejste hun, og hun har klaret den avancerede rejse med 2 flyveture, gennem 4 lufthavne og hotelovernatning i Reykjavik, rigtig godt.
Nu er hun i gode hænder tilbage på Fyn.

Håber hun tænker på sin mor engang i mellem?
Jeg har lagt masser af tanker, kram og gode ønsker for hende i hver af de 77 firkanter.







105