Strikkeklub

Hver tirsdag er der strikkeklub på skolen. Damer, kvinder, piger fra bygden mødes med hver deres håndarbejde og hygger sig sammen et par timer.
De fleste strikker sokker, hjemmesko eller huer. Der er også nogen, der syr med perler eller hækler.
Dem, der har rejst over Island nogen gange har noget fantastisk lækkert uldgarn, som bliver til flotte trøjer.
Jeg sidder med mit danish design og tynde pinde og glæder mig til at få fingrene i noget kraftigt garn til tykke pinde......for nøj, hvor går det hurtigt!
Efterhånden er der flere der har fået blod på tanden til lidt mere avanceret modeller så jeg har travlt med at guide dem gennem opskrifterne. Måske skulle jeg overveje at slå mig ned som strikkekonsulent på Østgrønland?
I aften var vi ikke så mange, de fleste valgte at blive hjemme, måske pga stormen, der stadig raser....... Men hyggeligt var det.

Handel

Så er der bestilt nyt tøj til Niels! Det han havde, var slidt op.....
Er i klar over hvor mange internetshops der ikke vil sælge til Grønland?
Det er lige før jeg føler mig diskrimeneret.
I øvrigt er det i dag lykkedes mig at installere en ny trådløs router, så vi ikke skal dele vores dyrebare bits med naboer og andet godtfolk......for nu er der kommet kode på!
Vi betaler 1000 kr for 9 gb pr. md. og derefter ca. 100 kr pr. gb. Der er en downloadshastighed på 0,2 mbps og en uploadshastighed på 0,1 mbps. Så det kræver lidt tålmodighed......

Blød sne

Har lige været afsted på ski i 40 cm nyfalden sne. Dejligt blødt at falde i! Solen tittede frem fra det tynde skylag og gav et fantastisk lys over pudderlandskabet. Temperaturen er omkring 0 så jeg nåede også at komme til svede som en lille gris........Niels og Bodil er ude og tumle, det er meget bedre end det vildeste legeland at kaste sig ud fra driverne mens de laves kolbøtter og saltemotaler. Nu vil jeg se EM-finalen (håber de klare den?) inden der skal gøres klar til endnu en arbejdsuge og steges fjeldørreder til aftensmaden.

Lørdagsbag

Nu er lørdagen godt i gang. Stormen holdt en pause i nat og jeg har sovet som en sten.
Bodil og jeg stod tidligt op og gik i gang med et af lørdagens faste punkter: Brødbagning.
I den tid vi har været her i Kulusuk, har jeg selv bagt vores brød. Ikke fordi vi ikke kan få noget i butikken, men mere fordi kvaliteten og prisen på det ikke kan hamle op med det jeg selv bager.
Så hver lørdag plejer jeg at bage et rugbrød og nogle franskbrød, der så rækker til næste weekend.
Variationene af brødet aftager med lageret af forskellige kerner og mel, nu er det er der kun hvidt mel tilbage og rugbrødsmel til 4 rugbrød. Så mon ikke vi kommer til at glæde os til et godt groft rugbrød, når vi til sommer kommer til DK?
I dag udvidede vi repertoiret  med rundstykker/boller, det var der nogen, der var glade for da de vågnede!

I øvrigt er stormen taget til igen og der bliver desværre ikke nogen skitur med frokost i lufthavnen i dag. Måske kan vi komme afsted i morgen, men der har lufthavnen lukket.

Weekend og storm

Så er det weekend efter en stille uge med masser af sol og frostgrader. Men nu er kvindestormen Neqiaren over os igen.....håber det bliver en kort en? I aften skal Bodil og jeg være alene hjemme, da Thomas og Niels skal til skolefest for mellemtrinnet og Frida skal være sammen med vennerne som sædvanligt. Tror jeg skal se på terminsprøveopgaverne som 10. kl har lavet i denne uge og så tidligt i seng. Det er med at sove når det er ro til det, for når det stormer er det ikke meget søvn jeg får og har en del der skal indhentes fra sidste storm i mandags.

Hjemve

I dag snakkede jeg i telefon med en god veninde.
 Det var rigtig skønt at høre hendes stemme igen og det var somom hun sad over på den anden side af vejen.....vi fik vendt mangt og meget og jeg fik hældt lidt vand ud af ørene.
Da vi havde ringet af, var jeg på en gang rigtig glad og opløftet, det havde været så godt at snakke med hende, på den anden side var jeg rigtig ked af det, for savnet efter alt det kendte , de dejlige mennesker alt det som jeg må undværre blev meget tydeligt og svært.......
Tror det er derfor jeg har så svært ved at overhold mit nytårsfortsæt.
Hver gang jeg sætter mig for at skrive her på bloggen kommer jeg til at tænke på alle jer, der følger med her og hjemveen bliver tydelig.
Det er nemmere for mig, hvis jeg bare lader tiden gå og undgår at reflektere....
Det er nok også derfor jeg ikke er en særlig stabil brevskriver osv...men kære venner og familie det er ikke fordi jeg har glemt jer!
 Som sagt tænker jeg på jer alle, hver gang jeg skriver her, for i er jo mit publikum!

Når spanden skal tømmes

Denne blog er jo til for at fortælle om livet her i Kulusuk. Og dertil høre også dette afsnit: 

Her ser i vores ...ja hvad skal man kalde det? Wc er det jo ikke! Kan man kalde det toilet? Eller er det slet og ret et lokum? Bodil kommentar, kort tid efter vi var flyttet hertil, var: "Hvor er det smart, det larmer ikke!" 

Røret sørger for en altid velventileret bag! Der er så forskel på om det er en indad- eller udadgående vind, alt efter vindretningen og -styrke udenfor.

Tre gange om ugen: Mandag, onsdag og fredag skal Thomas huske at sætte spanden ud inden han går på arbejde. Det så mit job at rengøre den, inden den tages ind igen!

Imellemtiden kommer denne friske gut og tømmer den!

Han samler det i denne næsten gennemsigtige tank! For til sidst at køre ud på dumpen og tømme den i havet! Det er ud for dumpen, de største havkatte fanges om efteråret!

Åbent vand

I søndags havde vi endnu en gang en voldsom storm. Den varede helt til mandag aften, så skolen var lukket og vi fik en ekstra fridag. Hver gang der har været storm ændre isen sig og denne gang var der åbent vand helt ind til bygden.

Lørdagstur

I lørdags var Thomas, Kirsten og jeg på ski til lufthavnen!

En dejlig tur i varnt vejr, omkring 0 grader, men et fint blødt snelag.

Det var lige før jeg kunne løbe om kap med flyet, der kom fra Island.

Kirsten gav frokost i lufthavnen: To røde pølser med brød, uhmmm og en kop kaffe til Thomas medbragte chokolade. Vi mødte også en god ven og så nye ansigter....herligt!

I dag var Kirsten og jeg afsted igen, men efter den voldsomme storm søndag og mandag, var der ikke mere blødt sne tilbage, så det blev mere en skøjtetur, med frost i kinderne! Men det er herligt at komme afsted og have en at følges med.

Morgenmad

Lige nu er butikkens æg ved at nå sidste salgsdato, så de er på tilbud. 

Vi elsker æg!

 F.eks som i weekenden hvor Niels lavede french toast til os. Det er en af hans livrette og han sender altid en varm tanke til mormor, der introducerede ham for denne herlige ret.

Så er den ged barberet, nej jeg mener den isbjørn flænset!

Advarsel: blodige billeder!

"Der er skudt isbjørn på isen" lød beskeden fra Thomas der var stødt ind i en kaffemik på vej i butikken

Var ellers lige kommet hjem og havde sat mig i sofaen med strikketøjet, for at se håndbold i flimmerkassen.

Op og i tøjet og ud af døren. Bodil og jeg kunne høre jubel nede ved iskanten og flere hundeslæder kom drønende gennem bygden.

Der var mange mennesker omkring en af slæderne og vi fulgte efter den til den anden ende af bygden. 

Det var Lars slæde alle stimlede sammen om.

En stor isbjørn havde de skudt. 

Mads var ham, der skød den, men Lars så den først, så han skal have skindet. 

Der var to mere med på fangsten og alle fire får en andel af kødet.

 Bjørnen er surret godt fast på slæden så den ikke faldt af når det gik over skodser og kanter på isen.

Bjørnen er bundet af slæden og skal trækkes op i huset. Den er tung og noget uhåndterlig.

Først nu går det op for mig at bjørnen er flænset og det er skindet bundet omkring Lars del af kødet!

 Den må have være frygtindgydende stor som levende!

Da den bliver trukket ind over dørtærsklen jubles og klappes der højt og alle går med ind for at beundre den. Der tages billede og filmes og Lars fortæller om hvordan de opdagede den, listede sig ind på den, for så at sende to hunde på den til at forstyrre den så mændene kunne komme på skudhold af den (tror jeg nok!)

Marianne, Lars nulia (kone) er en meget dygtig husmor, der kan ordne skind som få. Det var hende der havde ansvaret for at skindet bliver så perfekt som mulig og at kødet bliver fordelt til dem, der hjælper til.

Øj....hvor meget dejligt kød.........sikke store poter og flotte tænder......

Det første, der sker, er at der skæres lunser af kødet til to store gryder er fyldt, de sættes straks over for at koge. 

Opskriften er nem: Bjørnekød og  -spæk i passende stykker ca.7x7cm,  tarme fra samme dyr i ca. 30 cm stykker, hvor det værste er klemt ud af dem, dækkes med vand i en gryde. 

Godt med salt tilsættes og kødet koges i mindst en time. 

Serveres på et stort fad hvorfra alle spiser.

Jeg fik lov at smage og synes det smagte ganske godt, som godt, kogt kalvekød. Fik også et stykke kød med hjem, som jeg tilberedte som beskrevet og serverede for familien. Synes ikke det smagte helt så godt som igår........

Nu skulle kvinderne i gang. Skindet skulle renses. Et kæmpe arbejde der tog de næste 5 timer.
Da kødet i grydene var færdigtkogt, blev det serveret på gulvet og alle sluprede. Mændene sad i stuen og spiste og børnene fik derefter.
På et tidspunkt kom Marianne også og kastede slik og karamelle ud over det hele ( lakridser og vingummier kan ses på skindet). En gammel tradition østgrønlænderne har, så snart der er noget at fejre. Det kan også være penge eller gaver der kastes med.

Hver pote skal skæres fri indvendig fra, så poten fortsat er hel og med klør.

Det er et virkeligt akkuratessearbejde, der kræver tålmodighed og gode kræfter.

Skindet omkring kraniet skulle også skæres fri, så skindet er så intakt som muligt. Hvert øre skulle befries for busk indvendig fra. 

Det var virkelig en stor oplevelse at få lov at se disse dygtige kvinder arbejde dybt koncentreret omkring skindet i mange timer.

Til sidst skæres det tykke spæklag af og skindes skrabes hårdt mange gange for at få så meget spækolie ud af det som muligt og for at blødgøre det.
Derefter tog mændene skindet, gik langt ud på isen for at skylle og vaske det i sneen og nu hænger det til tørre. Senere skal det skylles igen og spændes op på en stor ramme.

Tilbage i køkkenet var de to store baljer med kød og spæk. Der blev delt rigeligt ud til alle der havde hjulpet og resten skulle fryses ned gemmes til særlige lejligheder, f.eks. en af sommerens konfirmationer.

Hattedamer

Med henvisning til dette indlæg

Studinen til Frida

Og Prinsessen til........det siger jeg ikke for det er en hemmelighed!

Gulerodsalat

Bodil elsker gulerodsalat

Hun er blevet rigtig dygtig at lave det.

Desværre synger det på sidste vers.
Vi har ikke flere i køleskabet og dem, der er tilbage i butikken er så dårlige at  de ikke er værd at spise.
Der bliver gulerødderne ikke opbevaret hensigtsmæssigt så de bliver hurtigt dårlige og rådner.

På ski

I sommer snakkede vi meget om at vi måtte invitere i ski, når vi skulle bo i Sneland. Men sommeren er ikke det mest velegnede sæson at købe ski i. Udvalget var meget lille......

Siden skete der mange andre ting, men nu hvor vi kan se lyset får mere kraft er trangen til at komme ud vokset.

Som jeg måske før har beskrevet, er det noget begrænset hvor man kan færdes til fod pga. snedybden og snescootersporene går bare til lufthavnen, så løsningen var at få fat i de ski.

Allerede i december havde Thomas en del korrespondance med Intersport i Reykjavik, men det resulterede kun misforståelser omkring skitype og indkøb af snowboard til Niels.

Så snakkede vi om at det måtte vente til sommer, hvor vi igen kommer til DK, men så er vi jo lige vidt ang. sæsonen.

Så greb han telefonen og ringede til Nuuk Sport, og efter lidt måling at fødder og højde, overførsel af pengene tirsdag, kunne vi hente skiene på postkontoret i går, onsdag. 

Det må man da kalde hurtig levering!

Thomas er begejstret......skiene som han har snakket så meget om, kan pakkes ud.

Niels prøver det ene par, mens jeg er i gang med at undersøge hvordan det nu er mht. smørring at skiene. Skiene vi har købt, er fjeldski med stålkanter, en slags langrendski med ekstra kraftige og varme støvler, velegnet til løb i terræn uden præpererede løjper.

Selvom jeg havde planlagt at se håndbold, fik Thomas overtalt mig til en lille tur inden det blev helt mørkt. Efter et par fald fik jeg godt gled i skiene og det var dejligt at komme ud og få sig rørt....
Men må nok regne med par blå mærker og ømme baller i morgen!

Håndbold

Eftermiddagen vil jeg bruge på at se håndbold. 

Efter lidt overtalelse fra en ivrig håndboldtilhænger her i bygden, har vores lokale TV-mand indvilliget i at finde TV2 for en stund. 

Normal plejer denne type ydelser kun af indbefatte fodbold, boksning og motorsport....vistnok fordi det er det, de fleste ude fra lufthavnen vil se!

Nielses snehule

I søndags havde vi planer om endnu en tur på fjeldet, denne gang sammen med ungerne. 

Men atter fik vi fastslået at her er det Kong Vinter, der bestemmer.

Vi vågnede op til et kraftigt snevejr og en tiltagende storm. 

For ikke at få indekuller skyndte vi os ud, mens der stadig var lyst, for at blive vist rundt i Nielses snehule. Han havde lavet den sammen med Enos og Augu et par dage før.

Heldigvis kunne vi hurtig finde indgangen

Indgangen til den indvendige rutsjebane skulle lige tømmes for sne!

Ikke noget med at have klaustrofobi, når man entre hulen.

Dette billede viser vejret udenfor.

Inde er der dejligt læ og god plads og lys fra små "vinduer".
Der er flere små alkover hvor Bodil kan sove eller lege.
Det er planen at nogle af dem skal udvides og forbindes, men arbejdet bliver nogen gange stoppet af fjeldknolde, der dukker frem i den 4-5 meter høje snedrive de arbejder i.

Den indvendige rutsjebane som starter oven på snedriven og går indvendig for at slutte nede i hulen

Hundene i sneen

Neden for vores hus står Mugus hunde tøjret.
Han er meget glad for sine hunde og passer dem godt.
En vigtig opgave her om vinteren er at grave kæderne fri, så de ikke bliver for korte og hindre hundenes bevægesesradius.

Igen i dag har vi en kraftig storm med masser af sne. Os mennesker holder os indendøre. Hundene ligger sig så de bliver dækket af sne, der isolerer og lær for dem.

Mens der stadig var lys, var Thomas ned for at fotograferede dem. En af hundene lod sig forstyrre og kom ud af sit hi:

En anden blev bare liggende i sin lune hule.

Hr Punzel

Bodil elsker prinsesser!

Nogle af hendes ynglingsprinsesser er: Vaskepot, Svirvide og Hr. Punzel.

Lige for tiden er hr. Punzel favoritten. Hun er dybt fascineret af hendes hår og dets magiske kraft. Hver dag leger hun at hun selv er prinsessen med det meget lange hår, der sidder i tårnet.
Bodil sidder på trappen i stuen og har bundet en plaid om hovedet som hår. "Håret" kastes ud over siden på trappen, ned for at redde hendes venner, alle bamserne. Dem skal vi så binde i enden af "håret" hvorefter hun kan trække dem op i tårnet.

Det er helt fantastisk at være tilskuer til denne forestilling

Mødet med solen

I dag var det et fantastisk dejligt vejr.

Thomas , Kirsten og jeg tog af sted for at se solen. 

Det blev en 3½ timer lang og fantastisk smuk tur og til sidst lykkedes det os at være det rette sted på det rette tidspunkt.

Med høje fjelde og en lavt, hurtig gående sol, er det ikke helt nemt at bedømme hvilken top man skal være på for at blive ramt af en solstråle.

Det var dejligt at komme ud i den friske lufte luft, få brugt kroppen godt og grundigt og mærke solens livgivende kraft.

Hvis vejret holder, har vi planlagt en mindre tur i morgen. 

Denne gang med børn, varm kakao og solboller!

Thomas havde riflen med, egentlig for at skyde ryper, dem så vi ingen af, men masser af rævespor. Kan virkelig undres over hvad de gør herude hvor der tilsyneladende intet føde er at komme efter.

Riflen var også med, fordi det tilrådes at man er bevæbnet, når man færdes udenfor bygden pga isbjørnefare.

Kirsten havde kaffe og hjemmebagt knækbrød med, uhmm..

Heldigvis ville hun dele det med os!

Hvad mon det er reklamen for?!

Isbjørne

Efter en lang vandretur  kom  Thomas og jeg hjem og var klar til at smække benene op og se dronningen blive fejret. Men telefonen ringede, der var set bjørne neden for kirken. Så på med tøjet igen, Bodil og Niels skulle også med og vi skyndte os af sted til kirken. Men bjørnemoren og hendes to unger var gået om bag fjeldene og kunne ikke mere ses.

Hjem igen, af med tøjet og ned i sofaen til gallaforestilling i TV.  Bodil og jeg bagte solboller for at fejre Hendes Majestæt og solens komme. Netop som forestillingen var slut og HMD havde forladt koncerthuset, ringede telefonen igen. Nu var bjørnene i byen!

I tøjet og afsted, det var ikke svært af se hvor, for hele bygden var samlet:

Bjørnene var kommet ind i bygden og var til fare for befolkningen så de var blevet skudt.

To af pigerne fra 5. kl fortalt hvordan de var gået lige forbi dem mens de legede i sneen.

Det var fascinerende at se disse store dyr ligge der i sneen, men endnu mere at opleve den leben det gav i lokalbefolkningen. 

Alle var helt oppe og køre.

Bjørnemor

Hendes to unger

Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Bare de dog var gået langt uden om bygden. 

De var ikke afmagret, men var komme ind i bygden via dumpen, som er vores losseplads og sikkert et dejligt sted for bjørne, om de er sultne eller ej.

Bygdefogden informere: Fordi bjørnene blev skudt inde i bygden pga sikkerhed, var det ikke en jagt og dem, der skød bjørnene, får ikke skind og kød. Skindet tilfalder selvstyret og kødet skal deles ud til, i første omgang, gamle og fattige

Flænsningen starter med det samme inden kroppen bliver for kold.

 Skind og hoved skilt fra kroppen.

Det er en meget stor begivenhed når der bliver skudt bjørne, og ikke noget der sker så tit. 

Mange gamle damer stod med plastikposerne klar til at få deres del af kødet.

Normalt skal kødet undersøges for trikiner, men her på kysten kan det ikke lade sig gøre og svaret på en prøve vil være flere uger undervejs. Så her spiser man kødet med det samme, som man altid har gjort. Men da vi jo hverken er gamle eller fattige, fik vi ikke noget i denne omgang. 

Det skulle være en stor delikatesse, kogt!