torsdag den 10. november 2011

Elskerinde

I sidste uge lå der en flot grøn pakke i mit dueslag, på skolen. Frida havde jo fødselsdag, så jeg var sikkert på det var til hende. 
Des større var overraskelsen da jeg så at den var til mig, fra min kære veninde Annemarie. Den indeholdte Hattedamer og det lækreste garn. 
Selv om jeg har mange ufærdige projekter, måtte jeg afprøve en af opskrifterne. Dykkede ned i deten store kasse med rester og her er resultat:



En kollegas kommetar: Er den ikke for tynd?" Jo måske, men den er smart!" svarede jeg

7 kommentarer:

  1. Sikke en fængende overskrift, men jeg føler mig nu lidt snydt....Jeg troede lige vi skuææe ha en saftig sladderhistorie fra minisamfundet ;-)

    SvarSlet
  2. Lisa sagde:
    Ja, jeg havde også forventet noget lidt mere saftspændt, suk!

    SvarSlet
  3. Desværre....der er ikke meget saftspændt over Kulusuk. Men efter 2 dages storm og regn er der en halv meter vand UNDER snedriverne. Så er det sjovt at gå i skole og hvor man ellers skal hen!

    SvarSlet
  4. Hvor er det sjovt at læse dine beretninger fra Kulusuk, som jeg kender fra da jeg var meget ung. Dengang arbejdede min kæreste i Ammassalik, og jeg flaskede frem og tilbage mellem Østgrønland og Danmark i et års tid.
    der er ikke meget der har ændret sig i de 20 år. Stadig de samme ting der er besværligt og udfordrende. Ret sjovt.

    Venlig hilsen Trine

    SvarSlet
  5. Og skriv endelig, hvis du løber tør for garn og gode opskrifter, vi sender gerne - også til Kulusuk ;-)

    SvarSlet
  6. Til Trine: Hvor er verden lille, og sikke et sammentræf.
    Som du ved er Østgrønland MEGET tyndt befolket, så det er nok også derfor at "udfordringerne" ikke ændres så hurtigt. Den lokale befolkningen her føler sig nogen gange lidt glemt af myndighederne. Og det kan jeg godt følge dem i.

    SvarSlet
  7. Ja, for søren. Jeg tænker tilbage på tiden i Østgrønland som en fantastisk tid, men også et sted hvor kontrasterne blev sat på højkant, og hvor det tit endte lidt absurd uden at man helt vidste hvordan det kok dertil. Hvis I nogensinde kommer på museet i Anmassalik, kan det være, at det er mig der har registreret de ting I kogger på. Min daværende kæreste var museumsinspektør på museet, og hø ar med til at starte det op.

    SvarSlet