torsdag den 8. marts 2012

Fridas tæppe

Vinterferien bød på dejligt vejr og samvær med familien.

Der blev også tid til mange tanker og imens fik jeg motivation til at afslutte mit allerførste hækleprojekt!

Efter at have "blokket" det efter alle kunstens regler med Thomas gode fiskesnøre blev det også forholdsvis rektangulært.




Jeg har for længe siden lovet at Frida måtte få det med på efterskolen til sommer.




Dagen efter det var færdigt og fotograferet blev beslutningen om Fridas returnering taget.
Da hun skulle pakke kufferten prioriterede hun dette som en del af de sparsomme kilo hun måtte medbringe til Danmark.

I går rejste hun, og hun har klaret den avancerede rejse med 2 flyveture, gennem 4 lufthavne og hotelovernatning i Reykjavik, rigtig godt.
Nu er hun i gode hænder tilbage på Fyn.

Håber hun tænker på sin mor engang i mellem?
Jeg har lagt masser af tanker, kram og gode ønsker for hende i hver af de 77 firkanter.







105

Ingen kommentarer:

Send en kommentar