Så er den ged barberet, nej jeg mener den isbjørn flænset!

Advarsel: blodige billeder!

"Der er skudt isbjørn på isen" lød beskeden fra Thomas der var stødt ind i en kaffemik på vej i butikken

Var ellers lige kommet hjem og havde sat mig i sofaen med strikketøjet, for at se håndbold i flimmerkassen.

Op og i tøjet og ud af døren. Bodil og jeg kunne høre jubel nede ved iskanten og flere hundeslæder kom drønende gennem bygden.

Der var mange mennesker omkring en af slæderne og vi fulgte efter den til den anden ende af bygden. 

Det var Lars slæde alle stimlede sammen om.

En stor isbjørn havde de skudt. 

Mads var ham, der skød den, men Lars så den først, så han skal have skindet. 

Der var to mere med på fangsten og alle fire får en andel af kødet.

 Bjørnen er surret godt fast på slæden så den ikke faldt af når det gik over skodser og kanter på isen.

Bjørnen er bundet af slæden og skal trækkes op i huset. Den er tung og noget uhåndterlig.

Først nu går det op for mig at bjørnen er flænset og det er skindet bundet omkring Lars del af kødet!

 Den må have være frygtindgydende stor som levende!

Da den bliver trukket ind over dørtærsklen jubles og klappes der højt og alle går med ind for at beundre den. Der tages billede og filmes og Lars fortæller om hvordan de opdagede den, listede sig ind på den, for så at sende to hunde på den til at forstyrre den så mændene kunne komme på skudhold af den (tror jeg nok!)

Marianne, Lars nulia (kone) er en meget dygtig husmor, der kan ordne skind som få. Det var hende der havde ansvaret for at skindet bliver så perfekt som mulig og at kødet bliver fordelt til dem, der hjælper til.

Øj....hvor meget dejligt kød.........sikke store poter og flotte tænder......

Det første, der sker, er at der skæres lunser af kødet til to store gryder er fyldt, de sættes straks over for at koge. 

Opskriften er nem: Bjørnekød og  -spæk i passende stykker ca.7x7cm,  tarme fra samme dyr i ca. 30 cm stykker, hvor det værste er klemt ud af dem, dækkes med vand i en gryde. 

Godt med salt tilsættes og kødet koges i mindst en time. 

Serveres på et stort fad hvorfra alle spiser.

Jeg fik lov at smage og synes det smagte ganske godt, som godt, kogt kalvekød. Fik også et stykke kød med hjem, som jeg tilberedte som beskrevet og serverede for familien. Synes ikke det smagte helt så godt som igår........

Nu skulle kvinderne i gang. Skindet skulle renses. Et kæmpe arbejde der tog de næste 5 timer.
Da kødet i grydene var færdigtkogt, blev det serveret på gulvet og alle sluprede. Mændene sad i stuen og spiste og børnene fik derefter.
På et tidspunkt kom Marianne også og kastede slik og karamelle ud over det hele ( lakridser og vingummier kan ses på skindet). En gammel tradition østgrønlænderne har, så snart der er noget at fejre. Det kan også være penge eller gaver der kastes med.

Hver pote skal skæres fri indvendig fra, så poten fortsat er hel og med klør.

Det er et virkeligt akkuratessearbejde, der kræver tålmodighed og gode kræfter.

Skindet omkring kraniet skulle også skæres fri, så skindet er så intakt som muligt. Hvert øre skulle befries for busk indvendig fra. 

Det var virkelig en stor oplevelse at få lov at se disse dygtige kvinder arbejde dybt koncentreret omkring skindet i mange timer.

Til sidst skæres det tykke spæklag af og skindes skrabes hårdt mange gange for at få så meget spækolie ud af det som muligt og for at blødgøre det.
Derefter tog mændene skindet, gik langt ud på isen for at skylle og vaske det i sneen og nu hænger det til tørre. Senere skal det skylles igen og spændes op på en stor ramme.

Tilbage i køkkenet var de to store baljer med kød og spæk. Der blev delt rigeligt ud til alle der havde hjulpet og resten skulle fryses ned gemmes til særlige lejligheder, f.eks. en af sommerens konfirmationer.