lørdag den 28. januar 2012

Lørdagsbag

Nu er lørdagen godt i gang. Stormen holdt en pause i nat og jeg har sovet som en sten.
Bodil og jeg stod tidligt op og gik i gang med et af lørdagens faste punkter: Brødbagning.
I den tid vi har været her i Kulusuk, har jeg selv bagt vores brød. Ikke fordi vi ikke kan få noget i butikken, men mere fordi kvaliteten og prisen på det ikke kan hamle op med det jeg selv bager.
Så hver lørdag plejer jeg at bage et rugbrød og nogle franskbrød, der så rækker til næste weekend.
Variationene af brødet aftager med lageret af forskellige kerner og mel, nu er det er der kun hvidt mel tilbage og rugbrødsmel til 4 rugbrød. Så mon ikke vi kommer til at glæde os til et godt groft rugbrød, når vi til sommer kommer til DK?
I dag udvidede vi repertoiret  med rundstykker/boller, det var der nogen, der var glade for da de vågnede!


I øvrigt er stormen taget til igen og der bliver desværre ikke nogen skitur med frokost i lufthavnen i dag. Måske kan vi komme afsted i morgen, men der har lufthavnen lukket.

3 kommentarer:

  1. De ser gode ud:-)

    SvarSlet
  2. hmm herligt at blive vækket med frisk brød :)
    vi må eftersende nogle kerner :)

    SvarSlet
  3. det bliver dejligt at forkæle jer til sommer

    SvarSlet