søndag den 19. februar 2012

Isbjørnealarm

I går var jeg ovre på skolen for at reperere Bodils triptrapstol.
Egentlig er det Fridas dåbsgave, så den har efterhånden nogle år på bagen, og var blevet løs, i de få limninger den har.
Jeg har skilt den ad og forsøgt at lime den igen. Dog var det lidt svært at sætte den i spænd, med de underlig vinkler sådan en stol nu har.....
Vi må se om det holder?

Da det var gjort og jeg skulle hjem mødt jeg Thomas, der havde skiskole.
Der var en vældig leben i bygden og Thomas kunne fortælle at der var set isbjørn udenfor bygden, inde på øen.
Der hvor Thomas havde været på ski to gange i løbet af dagen!

Alle havde meget travlt og aldrig har jeg set slæderne blive rigget til så hurtigt!
Hundene er efterhånden i rigtig god form og flere slæder var oppe på 15 hunde, så i kan tro det går hurtigt når de først for lov til at løbe.

Mindst 4 slæder kom drønene + en ATV og de fangere, der ikke har hunde, løb afsted......så bjørnen var ikke langt væk.

Jeg ved endnu ikke om isbjørnene blev fanget, men det var sjovt at se hvor meget liv og travlhed sådan en alarm kan give.
Ellers er der ikke meget der kan få nogen her i bygden til at skynde sig.






122

2 kommentarer:

  1. Nu igen ;) jeg er spændt at høre mere , og kære Thomas håber du har jagttegn og riffel med.

    SvarSlet
  2. den anonyme er mig

    SvarSlet