Nielses snehule

I søndags havde vi planer om endnu en tur på fjeldet, denne gang sammen med ungerne. 

Men atter fik vi fastslået at her er det Kong Vinter, der bestemmer.

Vi vågnede op til et kraftigt snevejr og en tiltagende storm. 

For ikke at få indekuller skyndte vi os ud, mens der stadig var lyst, for at blive vist rundt i Nielses snehule. Han havde lavet den sammen med Enos og Augu et par dage før.

Heldigvis kunne vi hurtig finde indgangen

Indgangen til den indvendige rutsjebane skulle lige tømmes for sne!

Ikke noget med at have klaustrofobi, når man entre hulen.

Dette billede viser vejret udenfor.

Inde er der dejligt læ og god plads og lys fra små "vinduer".
Der er flere små alkover hvor Bodil kan sove eller lege.
Det er planen at nogle af dem skal udvides og forbindes, men arbejdet bliver nogen gange stoppet af fjeldknolde, der dukker frem i den 4-5 meter høje snedrive de arbejder i.

Den indvendige rutsjebane som starter oven på snedriven og går indvendig for at slutte nede i hulen

Hundene i sneen

Neden for vores hus står Mugus hunde tøjret.
Han er meget glad for sine hunde og passer dem godt.
En vigtig opgave her om vinteren er at grave kæderne fri, så de ikke bliver for korte og hindre hundenes bevægesesradius.

Igen i dag har vi en kraftig storm med masser af sne. Os mennesker holder os indendøre. Hundene ligger sig så de bliver dækket af sne, der isolerer og lær for dem.

Mens der stadig var lys, var Thomas ned for at fotograferede dem. En af hundene lod sig forstyrre og kom ud af sit hi:

En anden blev bare liggende i sin lune hule.

Hr Punzel

Bodil elsker prinsesser!

Nogle af hendes ynglingsprinsesser er: Vaskepot, Svirvide og Hr. Punzel.

Lige for tiden er hr. Punzel favoritten. Hun er dybt fascineret af hendes hår og dets magiske kraft. Hver dag leger hun at hun selv er prinsessen med det meget lange hår, der sidder i tårnet.
Bodil sidder på trappen i stuen og har bundet en plaid om hovedet som hår. "Håret" kastes ud over siden på trappen, ned for at redde hendes venner, alle bamserne. Dem skal vi så binde i enden af "håret" hvorefter hun kan trække dem op i tårnet.

Det er helt fantastisk at være tilskuer til denne forestilling

Mødet med solen

I dag var det et fantastisk dejligt vejr.

Thomas , Kirsten og jeg tog af sted for at se solen. 

Det blev en 3½ timer lang og fantastisk smuk tur og til sidst lykkedes det os at være det rette sted på det rette tidspunkt.

Med høje fjelde og en lavt, hurtig gående sol, er det ikke helt nemt at bedømme hvilken top man skal være på for at blive ramt af en solstråle.

Det var dejligt at komme ud i den friske lufte luft, få brugt kroppen godt og grundigt og mærke solens livgivende kraft.

Hvis vejret holder, har vi planlagt en mindre tur i morgen. 

Denne gang med børn, varm kakao og solboller!

Thomas havde riflen med, egentlig for at skyde ryper, dem så vi ingen af, men masser af rævespor. Kan virkelig undres over hvad de gør herude hvor der tilsyneladende intet føde er at komme efter.

Riflen var også med, fordi det tilrådes at man er bevæbnet, når man færdes udenfor bygden pga isbjørnefare.

Kirsten havde kaffe og hjemmebagt knækbrød med, uhmm..

Heldigvis ville hun dele det med os!

Hvad mon det er reklamen for?!

Isbjørne

Efter en lang vandretur  kom  Thomas og jeg hjem og var klar til at smække benene op og se dronningen blive fejret. Men telefonen ringede, der var set bjørne neden for kirken. Så på med tøjet igen, Bodil og Niels skulle også med og vi skyndte os af sted til kirken. Men bjørnemoren og hendes to unger var gået om bag fjeldene og kunne ikke mere ses.

Hjem igen, af med tøjet og ned i sofaen til gallaforestilling i TV.  Bodil og jeg bagte solboller for at fejre Hendes Majestæt og solens komme. Netop som forestillingen var slut og HMD havde forladt koncerthuset, ringede telefonen igen. Nu var bjørnene i byen!

I tøjet og afsted, det var ikke svært af se hvor, for hele bygden var samlet:

Bjørnene var kommet ind i bygden og var til fare for befolkningen så de var blevet skudt.

To af pigerne fra 5. kl fortalt hvordan de var gået lige forbi dem mens de legede i sneen.

Det var fascinerende at se disse store dyr ligge der i sneen, men endnu mere at opleve den leben det gav i lokalbefolkningen. 

Alle var helt oppe og køre.

Bjørnemor

Hendes to unger

Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Bare de dog var gået langt uden om bygden. 

De var ikke afmagret, men var komme ind i bygden via dumpen, som er vores losseplads og sikkert et dejligt sted for bjørne, om de er sultne eller ej.

Bygdefogden informere: Fordi bjørnene blev skudt inde i bygden pga sikkerhed, var det ikke en jagt og dem, der skød bjørnene, får ikke skind og kød. Skindet tilfalder selvstyret og kødet skal deles ud til, i første omgang, gamle og fattige

Flænsningen starter med det samme inden kroppen bliver for kold.

 Skind og hoved skilt fra kroppen.

Det er en meget stor begivenhed når der bliver skudt bjørne, og ikke noget der sker så tit. 

Mange gamle damer stod med plastikposerne klar til at få deres del af kødet.

Normalt skal kødet undersøges for trikiner, men her på kysten kan det ikke lade sig gøre og svaret på en prøve vil være flere uger undervejs. Så her spiser man kødet med det samme, som man altid har gjort. Men da vi jo hverken er gamle eller fattige, fik vi ikke noget i denne omgang. 

Det skulle være en stor delikatesse, kogt!

Fredelig fredag

Samtidig med weekenden startede lagde vinden sig og her fuldstændig stille.
Vi sad ellers med øret helt ind i radioen i morges, for stormen havde ikke lagt i løbet af natten og det så meget voldsomt ud. Men der var ingen lukkede skoler, så det var bare med at komme ud i det.
Lige indtil timerne var ovre og sidste møde afholdt, holdt vinden ved og vi så frem til endnu en weekend i hyggebo! Men her, efter en hyggeeftermiddag med Kirsten, ser det ud til at vi får en fredelig weekend hvor vi kan komme ud og få masser af frisk luft og få rørt kroppen.
Fridas fortand er knækket igen. Det er sket før, men hun plejer at gå til vores gode tandlæge i Aarup, som fikset den i løbet af nulkommadut. Nu er der 1000 km og en dyr flybillet til den nærmeste tandlæge, så gode dyr var røde. Men på fb var der en god ven der foreslog araldit måske kunne bruges. Araldit havde vi ikke, men hun havde selv noget superlim. Så nu har hun såmen selv fikset fortanden. Den er ikke helt perfekt, men her på Østgrønland er der rigtig mange der ikke har perfekte tænder, så det går nok.......indtil hun kommer til DK igen, håber den holder så længe?
Den knækkede da hun bed i en skibskiks, en tyk MEGET hård kiks, der smager af mel!
Et grønlandsk fænomen, der må stamme fra meget gammel tid, hvor der kom sømænd og sejlskibe forbi. Her spises de med stor velbehag plain eller med smør, ost eller som fyld i suppe!

Stormene

Tirsdag morgen kunne vi høre i radioen at skolerne i Kulusuk og Tasiilaq havde lukket pga pitaraq.
Så vi fik en uforudset fridag og oplevede for første gang denne storm som vi havde hørt så meget om. Piteraqen kommer inde fra indlandsisen og er isende kold, vores ellers dejlige varme hus kunne ikke holde varmen og vi måtte putte os under tæpperne og skrue op for varmen. Samtidig med var himlen klar og der var ingen sne eller andet nedbør. Meget underligt at kigge ud i det klare vejr og se hvordan sneen blev presset og slebet i nye formationer. Og det var vist bare en lille en!
Nu sidder vi igen i vores hyggelige stue og atter raser en storm udenfor. Denne gang er det en neqiar.
Den er også voldsom og kan også foresage skolelukning. Men den kommer fra havet og er ikke særlig kold, til gengæld kommer der masser af nedbør i form af sne og slud. Under sådan en kan vi sagtens holde varmen, men vores hus knager og giver sig, så det er svært sove om natten, må hele tiden overbevise mig selv om at huset holder som så mange gange før.
I det grønlandske sprog er der ikke noget hankøn og hunkøn pånær når man snakker om disse to storme. Piteraqen er hankøn og neqiaren er hunkøn.
Man siger at han kommer og hærger og roder og derefter kommer hun og rydder op.
Det siger lidt om styrken af disse storme, og som ny her lære man på den hårde måde at der skal være ryddet op udenfor til hver en tid.
Og man skal tage styrken alvorlig, for et par år siden døde en mand her i bygden. Han blev ramt at en flyvende træplade og blev skåret halvt over!

Dagens positive

I dag nåede solen ned på isen ude ved gletcheren....... Så vare det ikke længe før vi kan se den oppe over fjeldene!

Helikopter i skolegården

Så var det lige i dag at der, landede en helikopter i skolegården!
Midt i undervisningen, ca.10 m fra vinduerne.
Desværre havde jeg ikke noget kamera ved hånden :-( men al undervisning på skolen stoppede indtil den fløj igen.
Det var en sygetransport og det har sneet så meget de sidste døgn at patienten ikke kunne transporteres til lufthavnen.

I følge skolelederen har helikopteren, her i bygden, været med i Vietnamkrigen! Man skulle stadig kunne finde skudhullerne!

Hellig 3 kongersdag

Så er julepynten pakket ned og støvet væk.

Nu kan vi igen trække vejret og glæde os til næste jul.

I aften er der igen arrangement i forsamlingshuset og kl. 24 mødes bygdens befolkning for at slukke juletræet.

Som jeg fortalte i går er det Hellig 3 kongersdag i dag.
Alle har fri kl. 12 og dagen igennem har vi haft besøg af det ene uhyggelige væsen efter det andet. Drengene klæder sig ud som uhyggelige damer og omvendt med pigerne. Væsenerne har smurt sovsekulør i ansigtet og er ukendelig, men det er meningen at vi skal gætte hvem de er. Derefter får de lidt slik og går videre til næste hus. I formiddag på skolen, kom der også sådan et væsen forbi, det er ikke kun børnene der klæder sig ud. Alle børn som voksne hvinede og skreg og var meget bange, indtil det gik igen.
Det er en tradition fra den hedenske tid og hvorfor det falder sammen med denne helligdag er der ingen forklaring på.

Det var dejligt at få tidlig fri i dag så vi kunne nå at være lidt ude i dagslyset. Bodil bestiger en af de sjove sneformationer efter nattens storm. Jeg gik en lille tur ud mod fiskefabrikken, men blev som altid, advaret mod isbjørne. Var også omme og se om der stadig var lidt åbent vand, det var der. Der var såmen også en sejlende båd. 10 meter fra iskantet gik to fangere, det så ud somom de gik gennem isen for hvert skridt de to, så det gik langsomt med at komme ind til land. I det hele taget bliver vi noget begrænset i vores udfoldelse. Hvis jeg vil andre steder end der hvor snescooterne har kørt, er sneen dyb og kan ikke bære tunge danskere som os, så jeg synker i til knæene, for hvert skridt. Men en uges god frost kan vel hjælpe lidt på det?

Vi har fået et plejebarn, de næste par uger, mens en af vores kollegaer er på studietur med 9.kl. Hunden hedder Bambi og er en meget speciel grønlandsk slædehund! Den skal lukkes ind hver aften.......dog ikke her hos os. Hun bor hjemme hos sig selv og Niels tjener lidt penge på at passe og fodre hende.