Hattedamer

Med henvisning til dette indlæg

Studinen til Frida

Og Prinsessen til........det siger jeg ikke for det er en hemmelighed!

Gulerodsalat

Bodil elsker gulerodsalat

Hun er blevet rigtig dygtig at lave det.

Desværre synger det på sidste vers.
Vi har ikke flere i køleskabet og dem, der er tilbage i butikken er så dårlige at  de ikke er værd at spise.
Der bliver gulerødderne ikke opbevaret hensigtsmæssigt så de bliver hurtigt dårlige og rådner.

På ski

I sommer snakkede vi meget om at vi måtte invitere i ski, når vi skulle bo i Sneland. Men sommeren er ikke det mest velegnede sæson at købe ski i. Udvalget var meget lille......

Siden skete der mange andre ting, men nu hvor vi kan se lyset får mere kraft er trangen til at komme ud vokset.

Som jeg måske før har beskrevet, er det noget begrænset hvor man kan færdes til fod pga. snedybden og snescootersporene går bare til lufthavnen, så løsningen var at få fat i de ski.

Allerede i december havde Thomas en del korrespondance med Intersport i Reykjavik, men det resulterede kun misforståelser omkring skitype og indkøb af snowboard til Niels.

Så snakkede vi om at det måtte vente til sommer, hvor vi igen kommer til DK, men så er vi jo lige vidt ang. sæsonen.

Så greb han telefonen og ringede til Nuuk Sport, og efter lidt måling at fødder og højde, overførsel af pengene tirsdag, kunne vi hente skiene på postkontoret i går, onsdag. 

Det må man da kalde hurtig levering!

Thomas er begejstret......skiene som han har snakket så meget om, kan pakkes ud.

Niels prøver det ene par, mens jeg er i gang med at undersøge hvordan det nu er mht. smørring at skiene. Skiene vi har købt, er fjeldski med stålkanter, en slags langrendski med ekstra kraftige og varme støvler, velegnet til løb i terræn uden præpererede løjper.

Selvom jeg havde planlagt at se håndbold, fik Thomas overtalt mig til en lille tur inden det blev helt mørkt. Efter et par fald fik jeg godt gled i skiene og det var dejligt at komme ud og få sig rørt....
Men må nok regne med par blå mærker og ømme baller i morgen!

Håndbold

Eftermiddagen vil jeg bruge på at se håndbold. 

Efter lidt overtalelse fra en ivrig håndboldtilhænger her i bygden, har vores lokale TV-mand indvilliget i at finde TV2 for en stund. 

Normal plejer denne type ydelser kun af indbefatte fodbold, boksning og motorsport....vistnok fordi det er det, de fleste ude fra lufthavnen vil se!

Nielses snehule

I søndags havde vi planer om endnu en tur på fjeldet, denne gang sammen med ungerne. 

Men atter fik vi fastslået at her er det Kong Vinter, der bestemmer.

Vi vågnede op til et kraftigt snevejr og en tiltagende storm. 

For ikke at få indekuller skyndte vi os ud, mens der stadig var lyst, for at blive vist rundt i Nielses snehule. Han havde lavet den sammen med Enos og Augu et par dage før.

Heldigvis kunne vi hurtig finde indgangen

Indgangen til den indvendige rutsjebane skulle lige tømmes for sne!

Ikke noget med at have klaustrofobi, når man entre hulen.

Dette billede viser vejret udenfor.

Inde er der dejligt læ og god plads og lys fra små "vinduer".
Der er flere små alkover hvor Bodil kan sove eller lege.
Det er planen at nogle af dem skal udvides og forbindes, men arbejdet bliver nogen gange stoppet af fjeldknolde, der dukker frem i den 4-5 meter høje snedrive de arbejder i.

Den indvendige rutsjebane som starter oven på snedriven og går indvendig for at slutte nede i hulen

Hundene i sneen

Neden for vores hus står Mugus hunde tøjret.
Han er meget glad for sine hunde og passer dem godt.
En vigtig opgave her om vinteren er at grave kæderne fri, så de ikke bliver for korte og hindre hundenes bevægesesradius.

Igen i dag har vi en kraftig storm med masser af sne. Os mennesker holder os indendøre. Hundene ligger sig så de bliver dækket af sne, der isolerer og lær for dem.

Mens der stadig var lys, var Thomas ned for at fotograferede dem. En af hundene lod sig forstyrre og kom ud af sit hi:

En anden blev bare liggende i sin lune hule.

Hr Punzel

Bodil elsker prinsesser!

Nogle af hendes ynglingsprinsesser er: Vaskepot, Svirvide og Hr. Punzel.

Lige for tiden er hr. Punzel favoritten. Hun er dybt fascineret af hendes hår og dets magiske kraft. Hver dag leger hun at hun selv er prinsessen med det meget lange hår, der sidder i tårnet.
Bodil sidder på trappen i stuen og har bundet en plaid om hovedet som hår. "Håret" kastes ud over siden på trappen, ned for at redde hendes venner, alle bamserne. Dem skal vi så binde i enden af "håret" hvorefter hun kan trække dem op i tårnet.

Det er helt fantastisk at være tilskuer til denne forestilling

Mødet med solen

I dag var det et fantastisk dejligt vejr.

Thomas , Kirsten og jeg tog af sted for at se solen. 

Det blev en 3½ timer lang og fantastisk smuk tur og til sidst lykkedes det os at være det rette sted på det rette tidspunkt.

Med høje fjelde og en lavt, hurtig gående sol, er det ikke helt nemt at bedømme hvilken top man skal være på for at blive ramt af en solstråle.

Det var dejligt at komme ud i den friske lufte luft, få brugt kroppen godt og grundigt og mærke solens livgivende kraft.

Hvis vejret holder, har vi planlagt en mindre tur i morgen. 

Denne gang med børn, varm kakao og solboller!

Thomas havde riflen med, egentlig for at skyde ryper, dem så vi ingen af, men masser af rævespor. Kan virkelig undres over hvad de gør herude hvor der tilsyneladende intet føde er at komme efter.

Riflen var også med, fordi det tilrådes at man er bevæbnet, når man færdes udenfor bygden pga isbjørnefare.

Kirsten havde kaffe og hjemmebagt knækbrød med, uhmm..

Heldigvis ville hun dele det med os!

Hvad mon det er reklamen for?!

Isbjørne

Efter en lang vandretur  kom  Thomas og jeg hjem og var klar til at smække benene op og se dronningen blive fejret. Men telefonen ringede, der var set bjørne neden for kirken. Så på med tøjet igen, Bodil og Niels skulle også med og vi skyndte os af sted til kirken. Men bjørnemoren og hendes to unger var gået om bag fjeldene og kunne ikke mere ses.

Hjem igen, af med tøjet og ned i sofaen til gallaforestilling i TV.  Bodil og jeg bagte solboller for at fejre Hendes Majestæt og solens komme. Netop som forestillingen var slut og HMD havde forladt koncerthuset, ringede telefonen igen. Nu var bjørnene i byen!

I tøjet og afsted, det var ikke svært af se hvor, for hele bygden var samlet:

Bjørnene var kommet ind i bygden og var til fare for befolkningen så de var blevet skudt.

To af pigerne fra 5. kl fortalt hvordan de var gået lige forbi dem mens de legede i sneen.

Det var fascinerende at se disse store dyr ligge der i sneen, men endnu mere at opleve den leben det gav i lokalbefolkningen. 

Alle var helt oppe og køre.

Bjørnemor

Hendes to unger

Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Bare de dog var gået langt uden om bygden. 

De var ikke afmagret, men var komme ind i bygden via dumpen, som er vores losseplads og sikkert et dejligt sted for bjørne, om de er sultne eller ej.

Bygdefogden informere: Fordi bjørnene blev skudt inde i bygden pga sikkerhed, var det ikke en jagt og dem, der skød bjørnene, får ikke skind og kød. Skindet tilfalder selvstyret og kødet skal deles ud til, i første omgang, gamle og fattige

Flænsningen starter med det samme inden kroppen bliver for kold.

 Skind og hoved skilt fra kroppen.

Det er en meget stor begivenhed når der bliver skudt bjørne, og ikke noget der sker så tit. 

Mange gamle damer stod med plastikposerne klar til at få deres del af kødet.

Normalt skal kødet undersøges for trikiner, men her på kysten kan det ikke lade sig gøre og svaret på en prøve vil være flere uger undervejs. Så her spiser man kødet med det samme, som man altid har gjort. Men da vi jo hverken er gamle eller fattige, fik vi ikke noget i denne omgang. 

Det skulle være en stor delikatesse, kogt!

Fredelig fredag

Samtidig med weekenden startede lagde vinden sig og her fuldstændig stille.
Vi sad ellers med øret helt ind i radioen i morges, for stormen havde ikke lagt i løbet af natten og det så meget voldsomt ud. Men der var ingen lukkede skoler, så det var bare med at komme ud i det.
Lige indtil timerne var ovre og sidste møde afholdt, holdt vinden ved og vi så frem til endnu en weekend i hyggebo! Men her, efter en hyggeeftermiddag med Kirsten, ser det ud til at vi får en fredelig weekend hvor vi kan komme ud og få masser af frisk luft og få rørt kroppen.
Fridas fortand er knækket igen. Det er sket før, men hun plejer at gå til vores gode tandlæge i Aarup, som fikset den i løbet af nulkommadut. Nu er der 1000 km og en dyr flybillet til den nærmeste tandlæge, så gode dyr var røde. Men på fb var der en god ven der foreslog araldit måske kunne bruges. Araldit havde vi ikke, men hun havde selv noget superlim. Så nu har hun såmen selv fikset fortanden. Den er ikke helt perfekt, men her på Østgrønland er der rigtig mange der ikke har perfekte tænder, så det går nok.......indtil hun kommer til DK igen, håber den holder så længe?
Den knækkede da hun bed i en skibskiks, en tyk MEGET hård kiks, der smager af mel!
Et grønlandsk fænomen, der må stamme fra meget gammel tid, hvor der kom sømænd og sejlskibe forbi. Her spises de med stor velbehag plain eller med smør, ost eller som fyld i suppe!