torsdag den 5. januar 2012

Torsdagsstorm

Alle var hurtigt hjemme i dag og indendøre inden stormen for alvor var over os. Det er bare en lille en denne gang, men sådan en storm har en vis hyggefaktor. Så nu drikker vi te tømmer kagedåserne for de sidste krummer og tager endnu et afsnit Matador. Skønt at gense folk og fæ fra Korsbæk. I morgen er der Hellig-tre-kongersdag, en vigtig dag her på Grønland, og en halv fridag, har vi lige fundet ud af. Det er dagen hvor julen bæres ud, alt pynt og stads pakkes ned og der gøre rent og klart til det nye år. En god tradition og anledning til at få muget ud i krogene og gjort klart til at lyset lige så langsomt vender tilbage.

onsdag den 4. januar 2012

Handyman

JUHU... nu har Thomas sat hylder op i hullet til den opvaskemaskine vi ikke har! Det er dejligt med mere plads i køkkenet. Hylderne er fyldt med pasta, ris, mel, gryn  og konserves og det er med at administrere det så der også er noget senere på året når butikken hylder bliver endnu mere tomme og der endnu er længe til sommerens første skib kommer


Men som det kan ses er hans ben al for lange...så endnu er det ikke lykkedes ham at få varme overtræksbukser eller thermokedeldragt, der kan nå helt ned til fødderne. Og varme thermogummistøvler i hans størrelse findes vist heller ikke på denne side af indlandsisen. Så Thomas har svært ved at deltage i udendørslivets glæder når temperaturen er nede omkring de -15 grader. Heldigvis har både jeg og Niels fået rigtigt varmt tøj og Niels et snowboard..........

tirsdag den 3. januar 2012

Hjælpepind

I dag har jeg hjulpet vores sygeplejeassistent med hælen på hendes anden sok! Det er dejligt at nogen kan bruge min erfaring og jeg er meget imponeret af hendes gåpåmod. Hun var ellers ved at give op efter den første, efterlyste en med kun en fod. (Hvilket vi faktisk har her i bygden) Men nu er hun alligevel gået i gang med den anden, for hun har fået garn til en trøje i julegave og vil ikke gå i gang før hun er færdig med sokkerne.
Første skoledag efter ferien, er overstået, og i morgen rejser 9. klasse på studietur til Leiden i Holland. Der bliver nok lidt stille i 10.klasse, mens de er væk.
Forresten har jeg endelig fået bestilt en ny trådløs, så vi ikke skal dele vores dyrt betalte intenet med naboerne!

mandag den 2. januar 2012

Moduller

Bodils julegave, en kasse med modellervoks, er en stor succes, imens vi hører Sigurds Bjørnetime. Jeg er i gang med at forberede de kommende terminsprøver for 10. kl. Thomas og Niels er på vej ud på årets første hundeslædetur. De er inviteret af en af de store drenge i bygden. Frida gør et ihærdigt forsøg på at få vendt døgnet så det kommer til at passe til skoledagen, der starter i morgen. Vejret er let overskyet omkring -5 grader. Skyerne og den lave sol giver nogle fantastiske farver på himlen og hver dag har vi nogle fantastiske solop- og nedgange, med få timers mellemrum.


søndag den 1. januar 2012

Lavt gear

1. jan er sidste dag i lavt gear. Vi er alle kommet der ned: Niels spiller PS med Enos, mens Panter-Bodil laver rede til sin unge i sofaen. Frida skyper med veninden i Dk, hun fortæller måske om dansemikken, der varede til den lyse morgen. Og husk her at morgenlyset kommer omkring kl 9. Jeg har læst gamle sektioner fra Politiken om bøger. Avissektionerne har jeg arvet fra en kollega. Der er mange gode bøger, der skal læses i fremtiden! Thomas nyder sin hjemmerøgede laks, med wasabi, ris og soya. Vi fik nemlig ikke sushi i går, som vi plejer. I stedet spiste vi grønlandske pillerejer med hjemmerørt mayonaise. Vi havde besøg af bygdens sygeplejeassistent og det var en rigtig hyggelig aften. Vi spillede Cranium og sluttede af med masser at fyrværkeri og hjemmelavet champange: en god hvidvin fik en tur i sodavandsmaskinen! Forresten hedder det jo fyrmærkeri, mener Bodil. Det kan jo mærkes i ørene!
Godt nytår til alle.......

Nytårsfortsæt!

Har jeg mange af.....og nu vover jeg at offentliggøre et af dem. Det er jo altid farligt at afsløre hvad jeg gerne vil blive bedre til. Chance for at det ikke lykkedes er nær og fiaskoen er proportional med hvor mange der kender til fortsættet!
Men jeg tager chancen:
Hverdag vil jeg lave et positivt indlæg på min blog om mit liv i Kulusuk!

torsdag den 10. november 2011

Elskerinde

I sidste uge lå der en flot grøn pakke i mit dueslag, på skolen. Frida havde jo fødselsdag, så jeg var sikkert på det var til hende. 
Des større var overraskelsen da jeg så at den var til mig, fra min kære veninde Annemarie. Den indeholdte Hattedamer og det lækreste garn. 
Selv om jeg har mange ufærdige projekter, måtte jeg afprøve en af opskrifterne. Dykkede ned i deten store kasse med rester og her er resultat:



En kollegas kommetar: Er den ikke for tynd?" Jo måske, men den er smart!" svarede jeg

Korte dage




Bodil går i byens børnehave, der har åbent fra kl. 8 - 14. Så man kan sige hun har korte dage, men det har vi andre ikke altid. F.eks. må jeg hente hende mens jeg stadig underviser en af dagene, da både Thomas og jeg har undervisning og Frida og Niels stadig er i skole. De andre dage må Frida og Niels træde til når vi ikke kan nå det.  


Lige nu bliver det mørkt omkring kl. 16, så solen står lavt når vi kommer hjem.



Så hvis Bodil skal nå at lege ude, gør hun det lige nå vi kommer hjem



Grønt er sundt!


Mens i sidder og mæsker jer i andesteg o.l. sender vi jer alle sunde tanker her oppe nord fra. Vi fejre Mortens aften med en dejlig linsesuppe ala Mulligatony. Det er de sidste linser vi har og de skal nydes! Har sendt mange tanker til Gry, der i sommer rådede mig til at medbringe linser, kikærter og bønner....men jeg var sikker på tørvarer, der kan holde sig i årevis, måtte være på hylderne, også her i Kulusuk!
Havde ikke kalkuleret med at spisevanerne her, ikke er de samme som i DK. 


Da Jacob og Jutta var på besøg, medbragte de noget så eksklusivt som agurk, salat, tomater og lækker olivenolie. Det blev til denne delikate salat, som vi måtte forevige som et dejligt minde, og noget vi alle glæder os til at smage igen.......til sommer når vi kommer til DK


Jeg lokkede Thomas til at tage nogle billeder i butikken, desværre løb kameraet tør for batteri efter 2 stk. Det første viser "køleafdelingen". Det er kun Tuborgkøleskabet, der er koldt. De to andre køler ikke, men lyset virker! Men æg, yoghurt, smøreoste og mayonaisesalater holder sig overraskende længe ved 26 grader.


Dette er så grøntafdelingen! og halvdelen af chipsene!! Nej det er ikke helt sandt, udenfor billedet er der også en hylde med løg. Disse vare bliver sat frem i butikken når de kommer og står så fremme ved en god stuetemperatur indtil det er solgt eller kan smides ud!
Vi glæder os til det sidste skib kommer, det skulle være kommet i sidste uge, men blev udsat og ligenu har vi meget kraftig storm med masser af nedbør og storisen fra nord er kommet, så det bliver spændende skibet det kan komme ind når det kommer. Men vi ved at der står for en mindre formue af fryse- og tørvarer inde på havnen i Tasiilaq.

Som i nok kan forstå er fiskeriet slået fejl i år....ingen laks og ingen torsk, hverken for Thomas eller de andre fangere i bygden. De glædre sig bare til de stor sæler kommer flyden ind med storisen.......vi vi glæder og til frossent dansk okse- og lammekød!



onsdag den 2. november 2011

Frida 15 år!



Baglæns! Kan ikke finde ud af at flytte rundt på billederne

Frida havde frabedt sig at der skulle holdes noget i forbindelse med hendes fødselsdag. Men da 10. kl er i praktik i denne uge og dermed Frida, kunne pigerne i 9. kl og jeg planlægge en lille surprice til når Frida kom hjem fra arbejdet i butikken. 
Heldigvis blev Frida både overrasket og glad, men hun vil stadig ikke fotograferes....så derfor er billederne med hende for det meste lidt "anderledes"



Margrethe, Anitse, Louise Karna og Orpa sidder og venter på at Frida kommer hjem




 Morgenbord for fødselsdagsbarnet
Thomas var tidligt oppe og bage smørbirkes til fødselaren....der ikke ville fotograferes!