lørdag den 3. september 2011

Nyt familiemedlem......

Der sker ting og sager her i Kulusuk, vi har fået et ny familiemedlem, han røg med i handlen da vi købte båd......det er en ny fornemmelse at være bådejer (vi har først råderet over den i næste uge) men det giver mulighed få at komme lidt væk fra bygden og evt. besøge bekendte i de omkringliggende bygder. 
Offentlig transport findes, men mulighederne er meget begrænset: Man kan komme til Tasiilaq. Med bygdebåden, der sejler onsdag og lørdag hvis vejret og isen tillader. En enkeltbillet: 400,- Båden sejler turretur fra Tasiilaq, så man skal regne med 3 overnatninger i Tasiilaq hvis man vælger denne model. Man kan også kombinere det med en tur i helikopteren, der flyver dagligt i sommer/turistsæsonen. En enkeltbillet: 600,-. Og der findes ingen former for rabatter, hverken til gamle eller unge!


Her er så vores nye familiemedlem! Bodil kalder ham Mikkel...... lige nu overvejer vi hvor han skal bo. Niels og Bodil mener han skal ligge på gulvet, men Thomas og jeg vil gerne have ham op på væggen.....ingen af dem er dog store nok, med mindre han vil kravle lidt hen over loftet!

Her er Thomas med 1. forsøg på koldrøgning. Laksene var fra sidste år og noget løse i det, så de blev saltet lidt rigeligt. Der er stor forhåbninger, her hvor den nye sæson er startet. Vi har netop inviteret i en båd, så der skulle være gode chancer for at få fyldt fryseren op med store laks (4-6 kg).



Hvad kan man få for en hund? Der har netop været skib fra DK. Det kan ikke ligge til her i Kulusuk, så først skal det losses i Tasiilaq og derefter lastes om til bygdebåden, der sejler det her ud. Sidst var der frugt og grønsager med uhmmm.....

D. 1. kom Torben forbi, han er en meget flink mand og den lokale udbyder af kabeltv. Så nu kan vi se hele 10 kanaler: 2 danske, 2 engelske, en spansk, en fransk og 4 tyske! Vel at mærke efter dansk tid.....så hvis nogen skulle få lyst til at se "morgenhår", skal de stå op kl. 2 om natten.


Her er så vores båd....med en motor med 150hk! Det er en Flipper 630ht.

På prøvesejladsen var vi ude ved den nærmeste gletscher, det var fascinerende at se vandet omkring den var turkisfarvet. Gletschefoden danner en stor halvbue og der er fuldstændig læ og stille derinde bortset fra bragene når isstykkerne faldt i vandet.

2 kommentarer:

  1. Hej Fie
    Oskar synes at den der gletcher er flot.
    Han savner Niels.
    Kh os alle, Louise

    SvarSlet
  2. Kære Lou og Oskar

    Vi savner også jer rigtig meget ...snakker tit om hvordan i går og har det?

    Mon Oskar kommer og besøger os en dag?

    Så kan vi sejle ud til gletcheren eller måske kan han få en tur på hundeslæde. Niels har været afsted og jeg siger jer, de kan køre hurtigt!

    SvarSlet