torsdag den 26. januar 2012

Hjemve

I dag snakkede jeg i telefon med en god veninde.
 Det var rigtig skønt at høre hendes stemme igen og det var somom hun sad over på den anden side af vejen.....vi fik vendt mangt og meget og jeg fik hældt lidt vand ud af ørene.
Da vi havde ringet af, var jeg på en gang rigtig glad og opløftet, det havde været så godt at snakke med hende, på den anden side var jeg rigtig ked af det, for savnet efter alt det kendte , de dejlige mennesker alt det som jeg må undværre blev meget tydeligt og svært.......
Tror det er derfor jeg har så svært ved at overhold mit nytårsfortsæt.
Hver gang jeg sætter mig for at skrive her på bloggen kommer jeg til at tænke på alle jer, der følger med her og hjemveen bliver tydelig.
Det er nemmere for mig, hvis jeg bare lader tiden gå og undgår at reflektere....
Det er nok også derfor jeg ikke er en særlig stabil brevskriver osv...men kære venner og familie det er ikke fordi jeg har glemt jer!
 Som sagt tænker jeg på jer alle, hver gang jeg skriver her, for i er jo mit publikum!

Når spanden skal tømmes

Denne blog er jo til for at fortælle om livet her i Kulusuk. Og dertil høre også dette afsnit: 


Her ser i vores ...ja hvad skal man kalde det? Wc er det jo ikke! Kan man kalde det toilet? Eller er det slet og ret et lokum? Bodil kommentar, kort tid efter vi var flyttet hertil, var: "Hvor er det smart, det larmer ikke!" 
Røret sørger for en altid velventileret bag! Der er så forskel på om det er en indad- eller udadgående vind, alt efter vindretningen og -styrke udenfor.


Tre gange om ugen: Mandag, onsdag og fredag skal Thomas huske at sætte spanden ud inden han går på arbejde. Det så mit job at rengøre den, inden den tages ind igen!



Imellemtiden kommer denne friske gut og tømmer den!



Han samler det i denne næsten gennemsigtige tank! For til sidst at køre ud på dumpen og tømme den i havet! Det er ud for dumpen, de største havkatte fanges om efteråret!





Åbent vand


I søndags havde vi endnu en gang en voldsom storm. Den varede helt til mandag aften, så skolen var lukket og vi fik en ekstra fridag. Hver gang der har været storm ændre isen sig og denne gang var der åbent vand helt ind til bygden.

Lørdagstur

I lørdags var Thomas, Kirsten og jeg på ski til lufthavnen!
En dejlig tur i varnt vejr, omkring 0 grader, men et fint blødt snelag.


Det var lige før jeg kunne løbe om kap med flyet, der kom fra Island.


Kirsten gav frokost i lufthavnen: To røde pølser med brød, uhmmm og en kop kaffe til Thomas medbragte chokolade. Vi mødte også en god ven og så nye ansigter....herligt!

I dag var Kirsten og jeg afsted igen, men efter den voldsomme storm søndag og mandag, var der ikke mere blødt sne tilbage, så det blev mere en skøjtetur, med frost i kinderne! Men det er herligt at komme afsted og have en at følges med.

Morgenmad


Lige nu er butikkens æg ved at nå sidste salgsdato, så de er på tilbud. 
Vi elsker æg!
 F.eks som i weekenden hvor Niels lavede french toast til os. Det er en af hans livrette og han sender altid en varm tanke til mormor, der introducerede ham for denne herlige ret.

Så er den ged barberet, nej jeg mener den isbjørn flænset!

Advarsel: blodige billeder!


"Der er skudt isbjørn på isen" lød beskeden fra Thomas der var stødt ind i en kaffemik på vej i butikken
Var ellers lige kommet hjem og havde sat mig i sofaen med strikketøjet, for at se håndbold i flimmerkassen.
Op og i tøjet og ud af døren. Bodil og jeg kunne høre jubel nede ved iskanten og flere hundeslæder kom drønende gennem bygden.
Der var mange mennesker omkring en af slæderne og vi fulgte efter den til den anden ende af bygden. 
Det var Lars slæde alle stimlede sammen om.



En stor isbjørn havde de skudt. 
Mads var ham, der skød den, men Lars så den først, så han skal have skindet. 
Der var to mere med på fangsten og alle fire får en andel af kødet.
 Bjørnen er surret godt fast på slæden så den ikke faldt af når det gik over skodser og kanter på isen.



Bjørnen er bundet af slæden og skal trækkes op i huset. Den er tung og noget uhåndterlig.



Først nu går det op for mig at bjørnen er flænset og det er skindet bundet omkring Lars del af kødet!
 Den må have være frygtindgydende stor som levende!


Da den bliver trukket ind over dørtærsklen jubles og klappes der højt og alle går med ind for at beundre den. Der tages billede og filmes og Lars fortæller om hvordan de opdagede den, listede sig ind på den, for så at sende to hunde på den til at forstyrre den så mændene kunne komme på skudhold af den (tror jeg nok!)

Marianne, Lars nulia (kone) er en meget dygtig husmor, der kan ordne skind som få. Det var hende der havde ansvaret for at skindet bliver så perfekt som mulig og at kødet bliver fordelt til dem, der hjælper til.


Øj....hvor meget dejligt kød.........sikke store poter og flotte tænder......


Det første, der sker, er at der skæres lunser af kødet til to store gryder er fyldt, de sættes straks over for at koge. 


Opskriften er nem: Bjørnekød og  -spæk i passende stykker ca.7x7cm,  tarme fra samme dyr i ca. 30 cm stykker, hvor det værste er klemt ud af dem, dækkes med vand i en gryde. 
Godt med salt tilsættes og kødet koges i mindst en time. 
Serveres på et stort fad hvorfra alle spiser.
Jeg fik lov at smage og synes det smagte ganske godt, som godt, kogt kalvekød. Fik også et stykke kød med hjem, som jeg tilberedte som beskrevet og serverede for familien. Synes ikke det smagte helt så godt som igår........

Nu skulle kvinderne i gang. Skindet skulle renses. Et kæmpe arbejde der tog de næste 5 timer.
Da kødet i grydene var færdigtkogt, blev det serveret på gulvet og alle sluprede. Mændene sad i stuen og spiste og børnene fik derefter.
På et tidspunkt kom Marianne også og kastede slik og karamelle ud over det hele ( lakridser og vingummier kan ses på skindet). En gammel tradition østgrønlænderne har, så snart der er noget at fejre. Det kan også være penge eller gaver der kastes med.


Hver pote skal skæres fri indvendig fra, så poten fortsat er hel og med klør.


Det er et virkeligt akkuratessearbejde, der kræver tålmodighed og gode kræfter.





Skindet omkring kraniet skulle også skæres fri, så skindet er så intakt som muligt. Hvert øre skulle befries for busk indvendig fra. 
Det var virkelig en stor oplevelse at få lov at se disse dygtige kvinder arbejde dybt koncentreret omkring skindet i mange timer.


Til sidst skæres det tykke spæklag af og skindes skrabes hårdt mange gange for at få så meget spækolie ud af det som muligt og for at blødgøre det.
Derefter tog mændene skindet, gik langt ud på isen for at skylle og vaske det i sneen og nu hænger det til tørre. Senere skal det skylles igen og spændes op på en stor ramme.

Tilbage i køkkenet var de to store baljer med kød og spæk. Der blev delt rigeligt ud til alle der havde hjulpet og resten skulle fryses ned gemmes til særlige lejligheder, f.eks. en af sommerens konfirmationer.

torsdag den 19. januar 2012

Hattedamer

Med henvisning til dette indlæg


Studinen til Frida


Og Prinsessen til........det siger jeg ikke for det er en hemmelighed!


Gulerodsalat




Bodil elsker gulerodsalat


Hun er blevet rigtig dygtig at lave det.


Desværre synger det på sidste vers.
Vi har ikke flere i køleskabet og dem, der er tilbage i butikken er så dårlige at  de ikke er værd at spise.
Der bliver gulerødderne ikke opbevaret hensigtsmæssigt så de bliver hurtigt dårlige og rådner.

På ski

I sommer snakkede vi meget om at vi måtte invitere i ski, når vi skulle bo i Sneland. Men sommeren er ikke det mest velegnede sæson at købe ski i. Udvalget var meget lille......
Siden skete der mange andre ting, men nu hvor vi kan se lyset får mere kraft er trangen til at komme ud vokset.
Som jeg måske før har beskrevet, er det noget begrænset hvor man kan færdes til fod pga. snedybden og snescootersporene går bare til lufthavnen, så løsningen var at få fat i de ski.
Allerede i december havde Thomas en del korrespondance med Intersport i Reykjavik, men det resulterede kun misforståelser omkring skitype og indkøb af snowboard til Niels.
Så snakkede vi om at det måtte vente til sommer, hvor vi igen kommer til DK, men så er vi jo lige vidt ang. sæsonen.

Så greb han telefonen og ringede til Nuuk Sport, og efter lidt måling at fødder og højde, overførsel af pengene tirsdag, kunne vi hente skiene på postkontoret i går, onsdag. 
Det må man da kalde hurtig levering!



Thomas er begejstret......skiene som han har snakket så meget om, kan pakkes ud.


Niels prøver det ene par, mens jeg er i gang med at undersøge hvordan det nu er mht. smørring at skiene. Skiene vi har købt, er fjeldski med stålkanter, en slags langrendski med ekstra kraftige og varme støvler, velegnet til løb i terræn uden præpererede løjper.


Selvom jeg havde planlagt at se håndbold, fik Thomas overtalt mig til en lille tur inden det blev helt mørkt. Efter et par fald fik jeg godt gled i skiene og det var dejligt at komme ud og få sig rørt....
Men må nok regne med par blå mærker og ømme baller i morgen!

Håndbold

Eftermiddagen vil jeg bruge på at se håndbold. 
Efter lidt overtalelse fra en ivrig håndboldtilhænger her i bygden, har vores lokale TV-mand indvilliget i at finde TV2 for en stund. 
Normal plejer denne type ydelser kun af indbefatte fodbold, boksning og motorsport....vistnok fordi det er det, de fleste ude fra lufthavnen vil se!